Posts from the ‘Anmeldelse’ Category

En stor fejl eller en lille ligegyldighed

Så følger endnu en anmeldelse af produkterne i Astrid og Apornas fakekød afdeling. Denne gang er turen kommet til tigerrejerne, som ser uhyggeligt ægte ud! Jeg tænkte længe over hvordan de skulle serveres, for det var faktisk dem jeg havde glædet mig mest til. Jeg har altid elsket rejer og det er måske en af de sidste ting jeg stadig savner, så forventningerne var store.

Første gang vi brugte dem var på grillen sammen med en hel masse grønsager på spyd. De var kedelige og smagløse, men vi tænkte at de måske bare manglede lidt marinade og nogle andre omstændigheder.

Jeg har længe gerne villet prøve at lave noget med miso og hvad mere oplagt til det formål end en misosuppe, som i følge opskrifterne passer fantastisk med rejer.

Jeg vil spare jer for opskriften på en smagløs og lidt ligegyldig suppe, det var mit første forsøg og den var ikke nget at skrive hjem om. Rejerne tilgengæld var forfærdelige. De føltes som at tygge en blanding mellem en stor elastik og for gamle blæksprutteringe, hvis nogen kan huske hvordan de føles i munde. De smagte af ingenting og måske en smule reje, men det kan bare have været min fantasi.

Så som konklusion, køb dem ikke, medmindre du er ude efter en meget stor udfordring.

Her er nogle opskrifter på miso, når jeg nu ikke har tænkt mig at afsløre min egen:

Hearty misosoup with prawns and eggplant – Den opskrift jeg baserede min anmeldelse på

Vegweb – Vegwebs liste med misosuppeopskrifter, der er mange!

Veggie laks i laxens hus

Hele forrige uge var jeg så heldig at tilbringe min ferie på en ødegård i Blekinge. Det er en kæmpestor gammel herregård i gulmalet træ og med oprindeligt møblement og køkken. Det inviterede ligefrem til at gå i ternede kjoler, flette sit hår og tage træskoene på. Jeg har dog ingen ternet kjole, men træsko og fletninger var der masser af! Og masser af blomster, som voksede overalt og duftede fantastisk i sommervarmen. Total idyl.

Hoveddelen af vores ophold blev selvfølgelig brugt på at lave god mad og læse i solen. Og for at kunne holde bloggen her opdateret blev jeg inspireret til at medbringe den laks jeg købte i Astrid och Aporna og som er en del af min serie af anmeldelser af fakekød på markedet. Det blev laksen, fordi den nærmeste by og den å der går igennem, er et af Sveriges største laksefiskesteder, kaldet Laxens Hus. Så det virkede oplagt at give en mere dyrevenlig måde at hylde laksens hjemsted på.

Når man køber laksen i frostafdelingen, ligner den fuldstændig en lakseside med skind. Jeg aner ikke hvordan de får farven frem, men skindet er lavet af tang. Når man tøer den op, er det mere tydeligt at man har at gøre med en efterligning. Der er ingen marmorering i kødet og skindet er uden lighed med skæl. Det er dog for mit vedkommende meget beroligende, da jeg også i frostafdelingen så bacon komplet med fedtmarmorering(gys). 

For at smage på laksen lavede vi to forskellige retter. En simpel italiensk pastaret fra Brdr. Harder(hvis bøger, trods indholdet af kødretter, jeg varmt kan anbefale både for opskrifter og underholdende forfatterskab) og en svensk laksegratin, inspireret af noget vi så i en fiskeforretning. Den første ret var god og meget hverdagsagtig, laksen skar vi ud i skiver og stegte på en pande. Desværre fik de lidt for meget, grundet tvivl om hvordan de skulle behandles, så det var lidt svært at bedømme konsistensen. Smagen var let røget og havde faktisk en lakseagtig smag på sin egen måde. Som med tunen, havde den en slags skygge af den ægte smag og også denne gang blev vi enige om at retten ville have været ligeså god uden kød.

Laksegratinen derimod, som var en pludselig idé jeg fik på vej hjem, træt og med planer om at se min første fodboldkamp fra start til slut(VM-finalen, en skuffelse for mig, der troede at de to største hold da måtte give den bedste kamp, men nej) var en ubetvivlet succes! Ideen kom egentlig fordi jeg troede at vi havde en sojamatgrädde(sojafløde for de ikke så svensktalende), men den havde vi vist glemt på vejen hjem. Tilgengæld havde vi både sojamælk og kokosmælk, så det lod sig da gøre.

I denne ret kommer veggielaksen til sin fulde ret. Både konsistensen og smagen passer perfekt i retten og som med den ægte vare, er fløde bare sagen. Gratinen er noget mere vandet end dem jeg plejer at lave, men det gør den absolut ikke dårligere. Så hvis man føler sig fristet til at prøve en fakelaks, så vil jeg varmt anbefale at prøve denne ret.  

 Pasta med laks:

Til 2 personer

  • 150 gram tagliatelle(man skal egentlig bruge fettucine, men det er en frisk pasta med æg i)
  • ½ veggelaks
  • Olivenolie
  • 2-3 gulerødder
  • 1 stort eller to mellem gule løg
  • 1 fed hvidløg
  • 5-6 champignoner
  • Ca. ½ sojafløde
  • En stor håndfuld spinat(vi brugte frisk skvalderkål fra haven)
  • Salt og peber

Kog pastaen. Steg laksen til den er en smule sprød på hver side på en pande med olie. Tag laksen af panden igen og hold dem varme. Løg i store både, finthakket hvidløg, champignoner i halve og gulerødder i kraftige stave smides på panden, også med olie, i 3-4 min. til de er møre, men stadig har bid. Hæld fløde på, så meget man har samvittighed og lyst til. Smag til med salt og peber. Til sidst tilsætter man skvalderkål eller spinat og rører rundt til den falder sammen. Server på en tallerken med pasta i bunden, grønsager, laks og til sidst sauce. 

Laksegratin:

Som en fodnote, vil jeg lige nævne at billedet her, ikke gør retten ære. Jeg var simpelthen bare for utålmodig til at gøre noget stort ud af billederne.

Til 2 meget sultne, eller 4 normaltspisende

  • En halv veggielaks
  • 6-7 kogte kartofler
  • 1 gult løg
  • 1 bøftomat eller 2 mindre sorter
  • ½ dåse kokosmælk(kan erstattes af sojafløde)
  • 2 dl kold sojamælk rørt tyk med 1-2 tsk eddikke eller citronsaft
  • 2-3 spsk b-gærflager
  • Muskatnød
  • ½ bundt persille
  • ½ bundt dild
  • Salt og peber

Skær laks, kartofler, løg og tomat i skiver. Læg kartoflerne nederst i et ovnfad, efterfulgt af løg, tomat og til sidst laksen. Hak de friske krydderurter fint. Bland kokos og sojamælk og tilsæt krydderier inklusiv gærflager. Smages til med salt og peber. Hæld saucen over gratinen. 

Bages ved 200 grader i ca. 1 time.

Kanelbullar:

Modificeret fra en svensk opskrift der stod på en pakke mel.

Ca. 20 stykker

  • 50-75 gram margarine
  • 2,5 dl vegetabilsk mælk
  • 25 gram gær
  • Lidt salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 7,5 dl hvedemel (390 gram)
  • 25 gram margarine
  • ½ dl sukker
  • ½ spsk kanel

Smelt margarinen sammen med mælken, til blandingen er fingervarm. Fordel gær i en skål, hæld den varme væske over og opløs gæren i det.

Tilsæt sukker, salt, kardemomme og melet. Ælt dejen til den er smidig og slipper skålen. Dæk den til i skålen og lad hæve i 40 minutter.

Tag dejen og ælt den smidig igen. Del dejen i to og rul ud til aflange pølser, som så rulles flade.

Læg margarinen på i klatter over dejen, bland sukker og kanel og strø over. Rul dejen sammen og skær stængerne over i 10 stykker per stang. Skal traditionelt ligges i papirsforme, men dem havde jeg ingen af. Dæk bollerne til og lad hæve i yderligere 40 minutter.

Pensles med mælk og strøes med perlesukker. Jeg nøjedes med at pensle nogen af dem og puttede glasur på efter bagning i stedet.

Bages i ca. ½ time ved 200 grader.

Tun uden fisk

 

Jeg var i Malmö for ca. 2 uger siden i en butik ved navn Astrid och Aporna for at hente en hel masse sojapølser til et stort grillarrangement som vi skulle holde. Astrid och Aporna er et stort økologisk vegetarisk supermarked, med alt fra frugt og grønt, til mel og mejerivarer. Alt det man plejer at have i et supermarked, undtagen kød altså.

Tilgengæld har de et kæmpe udvalg af mærkelige kød og osteerstatninger, som jeg ellers kun har set det i Tyskland. Så det måtte jo udnyttes når man nu for en gangs skyld havde sneget sig over sundet.

Der var både kyllingelår med skind og ben, en hel hummer og alskens andet sært, man aldrig havde regnet med at se i tofu/soja udgaver. Og måske for nogens vedkommende aldrig ønskede at se. Men jeg var simpelthen nød til at teste noget af alt det her og jeg havde virkelig lyst til fisk, så jeg er kommet hjem med en hel lakseside, noget udefinerbar hvid fisk, tigerrejer og tunfisk.

Da det jo egentlig er det samme som at tilberede fiskeretter, er det ikke så meget opskrifterne jeg fokuserer på denne gang, de kommer til at være relativt simple, for jeg tænkte at jeg ville anmelde oplevelsen af de forskellige ting. Så når jeg efterhånden får trang til noget fiskeerstatning ligger jeg mine og min kærestes indtryk ud her.

Det første jeg prøvede af var tun i olie. Det lå i noget klamt rødligt stads i en vakuumpakket plastikpose og så ikke specielt tiltrækkende ud. Jeg glemte desværre at tage et billede af originalindpakningen, men det er i hvert fald ikke specielt appetitligt. Da jeg pakkede det ud startede jeg med at smage på det råt og det første indtryk var faktisk tun. Omend lidt svagt og lidt mere træg i konsistensen. Min kæreste tog en lille bid og erklærede straks at han ikke kunne lide det.

Jeg lavede en enkel pastaret med tomater, champignon og kapers, fordi det er sådan jeg plejede at kunne lide tun før tiden. Retten var helt fin og som min kæreste sagde, ville den klare sig helt fint uden tunen. Varmet op smagte den fint og passede godt sammen med resten. Den tunede smag var stadig ikke særligt kraftig, men konsistensen gjorde sig godt i retten.

Konklusion: Udmærket erstatning, ikke noget jeg ville købe særlig tit, da jeg i forvejen aldrig har lavet særlig meget mad med tun.  Det skulle da lige være den tunmousse som en af mine veninder lavede af hendes portion, den var virkelig god.

Pastaskaller med tun

  • En halv pose skaller
  • Olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 7-8 champignoner
  • 6-7 cherrytomater
  • Et halvt glas kapers
  • Saften af en halv citron
  • Basilikum
  • Salt og peber

Kog pastaen.

Skær løg, hvidløg og champignon i skiver. Cherrytomaterne skal skæres i kvarter.

Svits løg og hvidløg i en gryde i olie i et minuts tid. Tilsæt tun og steg i yderligere 1 minuts tid. Derefter kapers, lidt citron og salt og peber. Tilsæt champignoner til de afgiver noget væde og derefter cherrytomaterne så de bare lige når at blive varmet op og blive en smule bløde. Retten skal ikke have for længe, der skulle gerne være bid i grønsagerne. Når retten er færdig drysses noget revet basilikum og friskkværnet peber over. Vi spiste det med et stykke ristet rugbrød ved siden af.