Posts from the ‘Bagværk’ Category

Tilbagekomst – og så endda med pizza

Wow, det er faktisk over et halvt år siden jeg sidst skrev et indlæg. Det er alt alt for længe og jeg har gemt mig bag lige så mange dårlige undskyldninger, som jeg normalt har for at ungå at tage ud at løbe. For at komme med nogen af undskyldningerne, blev det vinter og jeg kan simpelthen ikke få min mad til at se godt ud uden dagslys. Det må jeg nok finde en løsning på, eftersom at man i Danmark tilbringer tre fjerdedele af sine døgn i overvejende mørke.
Derudover droppede jeg ud af universitetet og er lige gået i lære som skrædder og det er lidt af en tidssluger.

Men! Intet af dette burde stoppe mig og det kommer det forhåbentlig heller ikke til fra nu af. Forresten hvis nogen har en dagslyslampe eller andet smart fotogear eller gode råd til god lyssætning, ville jeg være evigt taknemmelig.

Og så tilbage til det som denne her blog egentlig handler om 🙂

I dag skal vi se på kunsten at lave en virkelig god pizza. Jeg tror det var Adam Price der fortalte at den værste pizza han nogensinde havde fået serveret var en ananaspizza med dåsetomatsovs, på en franskbrødsagtig bund og det lyder meget henaf hvad de fleste jeg kender, inklusive mig selv, startede ud med at lave. Og det er måske nogenlunde så lige så langt væk fra ægte pizza som en rullekebab. Det er ikke for at være snobbet, at jeg siger dette, en af dette hjems yndlingspizzaer er faktisk den kebabpizza jeg har postet om tidligere, men man burde unde sig selv at lave nogle gode klassiske italienske pizzaer, som aldrig har set skyggen af et dansk pizzeria.   

En virkelig god pizza handler i bund og grund om en rigtig god ovn, en rigtig god dej og nogle rigtig gode råvarer.

Er man en rigtig pizzaentusiast skal man finde en mulighed for at bage dem ved åben ild. På grund af den høje direkte varme bliver bunden helt sprød og luftig på ingen tid, samtidig med at fyldet ikke får for meget og bliver slattent, som er hvad der ofte sker i en normalt ovn. Vi var i Sverige på ødegårdsferie her i sommer og fandt ud at det over 100 år gamle oprindelige køkken stadig var brugbart. Hurra! Alt den uge blev bagt, stegt og kogt med brænde i  jernkomfur. 

Det er selvfølgelig ikke en mulighed for alle, men prøv det hvis du får muligheden! Derudover kan også sagtens nøjes med en almindelig ovn, men det er anbefalelsesværigt at købe sig en stenovnsplade, for at få noget af den ekstra varme en pizza har behov for.  

Når det kommer til den gode dej og de gode råvarer er det lidt nemmere. Den bedste pizzadejs opskrift vi har prøvet kommer sjovt nok fra en  bog der hedder ‘Ikke altid Pizza’ af Andreas og Thomas Harder, to dansk-italienere med hang til god mad og gode historier. Jeg bringer afsnittet om pizzadej længere nede i sin fulde længde, også bare for at vise hvor fantastisk en bog det er. Den er svær at finde, men hvis du er interesseret i italiensk mad er den værd at støve op.

Den pizza jeg har valgt at sætte fokus på i dette indlæg, lyder nok umiddelbart lidt mærkelig, men jeg lover dig, det er en af de bedste pizza du nogensinde har smagt! Hvis du har brug for en blæremiddag, er det her et nemt, men imponerende valg. Aiolien fungerer som ost, da den bobler op og bliver mørk i overfladen når den kommer i ovnen.

Verdens bedste pizza i verdens bedste pizzaovn:

Rigtig god pizzadej fra en rigtig god kogebog(til 1 stor pizza):

(Læg mærke til det fantastiske sprog i vejledningen, den er skrevet direkte af fra bogen, fordi den er så god)

–          2 dl lunkent vand
–          En pose tørgær
–          100 g rugmel
–          2 spsk olivenolie plus olie til smøring af skålen og dejen
–          ½ tsk salt
–          500 g hvedemel

½ dl lunkent vand hældes i en skål, og gæren og rugmelet røres i. Lad blandingen hvile i 20-30 minutter. De 2 tsk olivenolie og saltet røres i sammen med den resterende 1½ dl dl lunkent vand. Hvedemelet røres i. Dejen, der nu gerne skulle være blød og let klistret, æltes med hurtige og lette bevægelser. Hvis dejen er for klistret tilsættes lidt hvedemel, så lidt som muligt; er den for tør, tilsættes olivenolie. En blød og let fugtig dej giver en sprød skorpe. Der æltes i 10-15 minutter. Dejen pensles med olivenolie og lægges i en skål, der ligeledes er penslet. Skålen dækkes med et viskestykke og stilles et varmt sted(30 grader eller deromkring), hvor den hæver i 2 timer. Den smukt hævede dej klaskes sammen og formes som en kugle(denne del af operationen kræver en betydelig karakterstyrke). Kuglen hæver i 45 minutter, hvorefter den er klar til bagning.

Pizzaen bages ved ca. 250 grader i 15-20 minutter.

Denne fortrinlige dej ville i Italien kunne indbringe ethvert pizzeria en bøde. Det italienske politi har en særlig afdeling med det flotte navn nuclei antisofisticazione, hvis opgave er at hjemsøge restauranter og institutionskøkkener for at sikre, at hygiejnereglerne og fødevarelovgivningen bliver overholdt. Dette meget emsige pizzapoliti skal blandt andet sørge for, at pizzabagerne kun bruger jomfru-olivenolie, og at deres tomater, mozzarella og øvrige ingredienser er af den rigtige kvalitet.

Pizza med aioli, karamelliserede hvidløg og svampe:

Denne er varieret hen over en opskrift fra The Millenium Cookbook

Karamelliseret hvidløg:

–          16 fed hvidløg
–          2 tsk. jomfru-olivenolie
–          1,5 dl bouillon
–          1 tsk. sukker
–          1 tsk. rødvinseddike
–          1 tsk. sojasauce
–          1 tsk. frisk rosmarin, finthakket

Bland hele molevitten i en lille gryde og bring i kog. Reducer derefter til lav varme og lad simre i ca. 15 minutter indtil det er mørkt og sirupsagtigt. Hvis den bliver for klæg, tilsæt vand og varm videre. Når det har nået den rette konsistens, fjern den da fra varmen. Lige før de skal på pizzaen, mases hvidløgene en smule med grydeskeen. 

Aoli:

Lav en almindelig vegansk mayonnaise, men på olivenolie og blend derefter 2 store fed hvidløg i, pr. 3-4 dl.

Topping:

–          2 portobello svampe i tynde skiver, eller almindelige champignoner, i skiver, til de fylder pizzaen
–          2 spsk. pinjekerner
–          Røde peberflager efter smag
–          Salt og peber

 På den udrullede dej, spredes 3 eller flere spiseskeer aioli ud og toppes med svampe, karamelliserede hvidløg, pinjekerner og røde peberflager, i denne rækkefølge.  Slut af med salt og godt groft kværnet peber.

Bages som beskrevet i pizzadejs opskriften.

Til sidst, giver jeg lige en et par forslag til andre gode pizzaer, som vi også prøvede af på ødegården. De her er lidt mere klassiske, men stadig rigtig gode.

Andre gode pizzaer:

Fyldet er nævnt i den rækkefølge det skal kommes på pizzaen:

–          God olivenolie, meget fint skivede kartofler, tynde rødløgsringe, finthakket salvie og rosmarin, rigeligt salt og peber.

–          Aioli, aubergine og artiskokhjerter, hvidløgsolie, salt og peber(denne pizza passer også fortrinligt med pesto genovese)

–          Tomatsovs, squash, rødløg, peberfrugter, hvidløgsolie, salt og peber

Hvidløgsolie:

Man blender 2 dl. god olivenolie med en håndfuld friske krydderurter såsom timian og oregano, 2 spsk. hvidvinseddike, 2 fed hvidløg og salt og peber

Reklamer

Skraldetema og en dag der skal fejres

Glædelig World Vegan Day! I dagens anledning har jeg lavet et ekstra langt indlæg. Så er det op til den enkelte om al den tekst er straf eller belønning.

Vi plejer at skralde. Rigtig meget. Det har sådan en dejlig tendens til at skabe lidt plads i økonomien. Men vi har været rigtig sløve til at få det hen over sommeren og det kan mærkes på  budgettet. Til gengæld giver det lidt frihed hvad angår madlavningen, for så bestemmer man jo selv hvad man vil lave. I de sidste par måneder har vi sået taget os sammen og fået skraldet rigtig meget. Og haft heldet med os. For uanset hvor meget frihed indkøb giver til at lave hvad vi vil, er det altid bedre med lidt økonomisk frihed til at købe de lækre økodetaljer og alt det der.

Med det følger dog altså at vores menu står på nogle ret ens ting for tiden, for det er sådan med skraldning, at butikkerne smider nogenlunde de samme ting ud hver dag. Derfor har jeg haft svært ved at finde på retter, som var spændene at smide på, for ingredienslisten har været ret ensformig i et stykke tid.

Men så var det jeg tænkte, at jeg da også lige så godt kunne rapporter om vores hverdag som skraldere og hvad vi får ud af den ret tilfældige grønt sammensætning vi får ud af at hente butikkernes aflagte varer. Det giver en rigtig god erfaring og føling med sine madvarer, at skulle finde på retter ud fra bestemte råvarer og man lærer at trække på sine erfaringer fra tidligere retter, når man kombinerer dem på nye måder. Derfor har de retter jeg viser i dag også opskrifter fra tidligere indlæg, for mange af de ting jeg har vist før, er en del af mit basisrepetoire, som kan genbruges på mange nye måder.

Som sagt smider butikkerne nogenlunde de samme ting ud og det lader til at se ens ud landet over. Så jeg vil starte med at liste de mest almindelige efterårsting op og derefter fortælle lidt om hvad vi har brugt nogen af dem til på det seneste. Og fra nu af vil jeg i mine indlæg skrive hvilke ingredienser der er skraldet. 

Vi findet næsten altid, bananer, æbler, nektariner, spidskål, porrer, forårsløg, broccoli, gulerødder, kartofler, peberfrugter, dild, karse, purløg, bladselleri, agurker og tomater.

Frugterne bruger vi til morgenmad, skåret i stykker med sojamælk og en god fiberrig müsli på. Det er vist den morgenmad jeg har spist de siste 4 år, jeg kan simpelthen ikke få andet ned tidligt om morgenen, men müslien giver en god fylde i maven, indtil jeg kan tænke på mere fast føde.

Når man taler vegansk frokost er et klassisk problem at stort set al dansk frokost består af kødpålæg og i starten kan det være svært at finde erstatninger for leverpostej og kødpølse. Jeg har tidligere vist en af  de ting jeg spiser til frokost ude, men vi har brugt rigtig meget tid på at udvikle gode frokostmuligheder og når vi rigtig vil forkæle os selv, ser tallerkenen sådan ud:

Det er et lille udnsit af vores yndlings smørrebrød; Fra venstre bagerst er det krigsfisk, tomat-agurke mad, kartoffelmad og forrest en hummus mad med avocado. De tre første med dild-mayonaise(opskrift følger længere nede) og alle på hjemmebagt rugbrød. Selvom rugbrød også er noget der bliver smidt ud hele tiden, har vi taget valget om at bage det selv, fordi købe rugbrød simpelthen er noget af kedeligste på denne jord! 

De tre første madder giver sig selv, bare server dem med margarine under og karse eller purløg på toppen. Krigsfisk er noget vi har lært i folkekøkken, det er en velsmagende efterligning af den klassiske panerede fiskefilet. Det er noget gris, men det smager sindssygt godt!

Krigsfisk:

  • Pastinakker, persillerod eller knoldselleri
  • Rasp og/eller rugmel
  • Salt og peber
  • Olie 

Jeg bruger helst pastinakker eller persille, det giver sådan en pæn fiskeagtig form, men knoldselleri smager lige så godt, hvis man nu tilfældigvis har skraldet den.

Det man gør er, at man skærer sin rodfrugt i skiver på ca. ½ cm tykkelse og koger dem i omtrent 5 minutter så de er møre, men ikke går i stykker når man tager dem op.

Hav en skål med rasp, mel, salt og peber klar. Tag fiskene op af vandet en af gangen og dæk dem med melblandingen i skålen. Det er vigtigt at fiskene stadig er våde, ellers hænger det ikke fast.

Krigsfisk er bedst friturestegt, men man kan også nøjes med at stege dem på en mellemvarm pande. Dog har raspen mere tendens til at falde af på denne måde. Steges til de er gyldenbrune.

Ud over at smage virkelig godt på rugbrød med mayo til, er de også rigtig gode med kogte nyekartofler og salviesmør. Mmm!

Mayonnaise med dild:

  •  1 spsk hørfrø, hele eller knust
  • 3 spsk kogende vand
  • 3-4 dl olie, ikke oliven, eller bare til mayoen er mættet
  • 2 spsk citron
  • 1 tsk Dijonsennep
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 bundt frisk dild, hakket fint

Bland kogende vand og hørfrø i skål med låg på. Lad køle af, mens du rører rundt i det en gang i mellem. Rør sennep, salt og sukker i hørfrøene og blend massen i en foodprocessor eller brug en stavblender. Hæld derefter langsomt olie i mens blenderen kører, i starten kun meget lidt og øg mængden mere efterhånden. Mængden af olie er vejledende, da det er noget man finder ud af med tiden. Når ca. halvdelen af olien er hældt i, tilsætter man citronen. Slut af med at røre den hakkede dild i.
Vigtigt! Alle ingredienserne skal have stuetemperatur, ellers skiller mayonnaisen!

Til aftensmad har vi haft en del forskelligt, men jeg har selvfølgelig glemt at tage billeder af det meste. To af mine yndlings har jeg dog husket. Nemlig en veganiseret udgave af pizzamandens dejligt fedtede kebab-pizza og en lidt italianiseret udgave af en god dansk ret; kartoffelsalat med tofupølser.

‘Kebab/shawarma’-pizza

Jeg kan ikke lige huske hvordan normalt laver min pizzadej, det varierer lidt alt efter hvilket mel vi har, men vi plejer at lave den med noget fuldkornsmel af en art.

Udover shawarma på denne noget så fedtede pizza, har vi vegansk mozzerella fra ‘The Uncheese Cookbook, en tomatsovs på bunden, tyvstjålet fra Månebarnet og peberfrugt i tern. Efter den er bagt har vi tilføjet salat, agurk, tomat og den dildmayo der står beskrevet længere oppe.

Vegansk shawarma af sojaprotein:

  • 100 gram sojaprotein i strimler
  • 1 spsk bouilion, eller en terning
  • 2 fed hvidløg, knust
  • 1 spsk  af hver allehånde, spidskommen, koriander, paprika(evt. røget)
  • Salt og peber

Sojaproteinen ligges i blød med alle krydderiene og dækkes med låg i 10 min.

  • Sojaproteinen opblødt, som ovenfor
  • 2 fed hvidløg, knust
  • 1 spsk  af hver allehånde, spidskommen, koriander, paprika(evt. røget) og sort peber
  • ½ dl æbleeddike
  • 1 dl olie
  • Salt og peber
  • 3 spsk sojasauce

Sojaproteinen blandes med olien, edikken og krydderierne og stilles på køl i en time. 
Steges herefter i rigelig olie og sojasauce til proteinen har fået en brun stegeskorpe.

Vores udgave af ‘ The Uncheese cookbook’s buffalo mostarella’:

  • 5 dl sojamælk
  • 2½ dl gærflager
  • ½ dl havregryn
  • ½ dl tahin
  • ½ dl majsstivelse eller 1 spsk agar agar
  • 3-4 spsk citronsaft
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie

Den oprindelige opskrift bruger arrowroot, kuzu eller majsstivelse, men vi bruger agar agar, fordi det giver en mere fast ost, som er til at skære i frem for at smøre ud.

Hvis du bruger agar agar: Mælken bringes i kog i en gryde og agar agar piskes i. Hvis du bruger en af de andre skal det bare i samtidig med resten og varmer det bagefter.

 Alle ingredienser blendes i til alt er opløst og hældes i en smurt form af passende størrelse.

Kartoffelsalat med tofupølser

Der er ikke så meget opskrift over denne ret, kartoffelsalaten består af kogte kartofler, oliven, peberfrugt og dildmayo(ja, den er vi meget glade for). Tofupølserne er for en gangs skyld købt gennem VeganWonderland, de er udmærkede, men har den der klamme partypølse lugt. Derudover er de serveret med Mogens rugbrød, ketchup og dijonsennep.

Havelækkerier

Her er en af de første ting vi for alvor har fået ud af haven, bortset fra en masse tomater og krydderurter, som jeg ikke lige har fået skrevet om.

I amagerhaven står en kæmpe ribsbusk, som bare ikke holder op med at give bær, så jeg har hele fryseren fuld og det har alle jeg kender snart også. Men det er jo absolut ikke en dårlig ting, det er bare lige at finde noget at bruge så mange ribs til. Det er nemlig ikke det bær jeg plejer at bruge mest og mit sidste safteventyr blev til gelé, så jeg skal lige komme mig over min ribsangst før jeg kaster mig ud i sådan et projekt igen. I det hele taget går alle mine saftprojekter altid i vasken og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg gør forkert. Jeg tror jeg er blevet forbandet.

Heldigvis passer alle bær jo perfekt i både kage og smoothies så på den kant har den ikke fået for lidt! Vi har faktisk lavet næsten gratis smoothies de sidste par uger, da bærrene enten er fra haven eller skraldet, lige som man altid kan skralde bananer og soyjamælken laver vi jo selv til et par kroner literen. Det er da luksus.

Derudover fik jeg testet en af Isas brunchkager, som også kan klare alle slags bær  og ribs er langtfra undtagelsen. Mums.

Coffeecake med ribs og uden kaffe

Som man kan se, er bærrene i min kage faldet ned til bunden og det synes jeg egentlig er ret pænt, men hvis man gerne vil have bærene til at ligge sådan lidt mere spredt, skulle et godt tip være lige at vende dem i mel inden man vender dem i resten af dejen. Så skulle de gerne ‘suge’ sig fast og blive siddende.

  • Topping:
  • 140 gram hvedemel
  • 65 gram brun farin
  • 1 tsk kanel
  • 1/4 tsk muskatnød
  • 6 ml rapsolie
  • Kagen:
  • 1,7 dl soyamælk eller anden mælk
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 70 gram sukker
  • 1 dl rapsolie
  • 1 tsk vanillesukker
  • 160-70 gram hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt

Forvarm ovnen til 190 grader og smør en ca. 20 cm rund springform. Bland sojamælk og eddike og sæt til side.

Topping:

Bland mel, farin, kanel og muskatnød i en lille skål. Hæld langsomt rapsolien i, ca. en spsk af gangen og brug fingrene til at blande det hele sammen, til det former sig som krummer.

Kagen:

I en stor skål blandes mælke eddike blandingen, sukker, rapsolie og vanillesukker. Si mel, bagepulver og sukker i og rør til det er en glat dej. Tilsæt 145 gram ribs og vend forsigtigt ind i dejen.

Hæld blandingen i formen, drys toppingen ligeligt ud over kagen og tryk det en smule ned. Bages i 35 til 40 min eller til man kan stikke en kniv i uden dejen klistrer til den.

Lad køle mindst en time. Ser pæn ud med lidt flormelis siet ud over.

Tyvhugget fra Vegan Brunch af Isa Chandra Moskowitz

Hygge på den nordjyske hede

Efter en lækker ødegårdsferie, rejste vi efter en lille uge hjemme, videre til et sommerhus nordjylland, hvor naturen faktisk er meget lig Blekinge. Derfor skyndte vi os straks ud i skoven, da det havde regnet i siden Sverigeturen og det betyder kantareller! Dem havde vi ledt forgæves efter i Sverige, hvor det jo nærmest havde været tørke op til da og det betyder ingen svampe.

Til gengæld havde vi heldet med os i jylland og vi er efterhånden blevet ret habile svampejægere, så der blev både til at spise på stedet og til at tage med hjem at gemme. Vi besluttede nemlig, at vi ikke kunne spise dem alle, så nu forsøger vi os med lufttørring til de kolde svampefri vintertider.

De friske blev brugt til en klassisk ret, nu veganiseret, flødestuvede kantareller med bacon på ristet brød. Jeg fik desværre ikke nogen billeder af det, da vi åd det hele før jeg kom i tanke om det. Men det er ret simpelt og smager simpelthen så godt at det skal prøves også selvom man ikke kan se hvordan det ser ud!

Flødestuvede kantareller på ristet brød:

  • 1 stor håndfuld kantareller
  • 6-7 champignoner i skiver
  • 1 løg i tern
  • 50 gram tofu i tern
  • Olie eller margarine
  • 1/4 til 1/2 karton soja cuisine
  • 2 spsk sojasauce
  • Salt og peber
  • 2 stk ristet brød

Steg løg og tofu i olie eller margarine på en pande med sojasauce i 5-7 min. til tofuen har fået en god skorpe.  Tilsæt svampene og steg dem til bløde og hæld derefter fløde på. Kog det hele ind og smag til med salt og peber. Hæld over brødet og nyd det.

Noget jeg tit savner som veganer, er at købe en rigtig god kage hos bageren. Min absolut yndlingskage er jordbærtærte og til sidst kunne jeg bare ikke undvære det mere. Så jeg udnyttede tiden i sommerhuset og lavede min egen. Opskriften på bunden har jeg fået fra den berlinske blog  i heart vegan.

Min bagerens veganske jordbærtærte: 

  • Bund:
  • 300 gram hvedemel
  • 100 gram sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 3 dl sojamælk
  • ½ dl olie
  • 2 dl vand
  • 3 spsk citronsaft
  • 1-2 tsk vanillesukker
  • Kagecreme*:
  • 5 dl sojamælk
  • 2-3 spsk majsstivelse
  • 100 gram sukker
  • ½ vanillestang
  • Topping:
  • ½ bakke jordbær skåret i skiver
  • ½ glas ribsgelé

Bland vådt og tørt i hver sin skål og hæld derefter sammen. Hæld i smurt form og bag i 35-40 minutter ved 180 grader. Når kagen er kølet af, skal det midterste af kagen graves ud, så bunden er tyndere, men efterlad ca. 2 cm af kanten hele vejen rundt.

Bland ½ dl sojamælk med majsstivelse og sæt til side. Kog resten af mælken op under omrøring, sammen medindholdet af vanillestangen plus stangen selv. Når mælken er varm tilsættes sukker og majsstivelseblandingen og mælken bringes igen i kog indtil cremen er tyk. Husk at cremen bliver tykkere når den køler af, så den må godt være lidt flydende når du tager den af blusset. Hvis det bliver ved med at være helt vandet, kan man hælde en smule af cremen i en skål, røre mere majsstivelse i det og hælde blandingen tilbage i gryden. 

For at samle kagen, hælder man først den kolde creme i kagebunden, så det når kanten af kagen. Ovenpå lægger man jordbærrene, jeg tilføjede nogle blåbær som jeg havde fundet i skoven. Ribsgeleen varmes op i en gryde, til det er flydende og hældes forsigtigt over kagen. Hvis det ikke dækker helt, kan man meget forsigtigt vippe kagen så det løber ud de steder der mangler. Lad geleen stivne og server.

 

Jeg har fået af vide at den færdiglavede vanillecreme man kan købe på pulverform er vegansk, så det er jo en mulighed for den dovne kagebager. Men dobbelttjek alligevel, for det har jeg ikke selv gjort. Det skal dog siges at det overhovedet ikke er svært at lave fra bunden. Det kræver sådan set ikke andet end tålmodighed.

Mere mad fra Ødegården

Jeg har lige tilføjet endnu en permanent side på bloggen, kaldet ‘Om at være veganer’, der finder man nogle overvejelser jeg har gjort mig at være veganer med god samvittighed.

For lige at afslutte Sverigefortællingen fra sidst, bringer jeg min fine og meget nemme blåbærlagkage med friskplukkede skovblåbær. Den vandt også fans hos omnivorerne, så det må siges at være en succes!

Og så vil jeg lige tilføje at jeg elsker Sverige! Selv i det mindste supermarked ude på landet har de vegansk cremefraiche, yoghurt, flødeskum og alt andet man lige kunne stå og mangle. Det finder man ikke sådan lige i den danske provins.

Dansk/Svensk blåbærlagkage

  • 2 stk lagkagebunde fra denne opskrift
  • 1 bæger sojavanilleyoghurt, eller så meget du synes der skal i.
  • 1 dåse sojaflødeskum
  • 2-300 gram blåbær, helst de vilde

Bland yoghurten med halvdelen af blåbærrene. Når du har skåret lagkagebundene over, så læg den nederste bund tilbage i springformen og fordel yoghurten oven på og luk den derefter med den øverste. På den måde løber alt indholdet ikke ud til siderne. Stil i køleskab til den skal serveres. Lige før den skal skæres, tager man kagen ud af springformen, sprøjter flødeskummen op af siderne og fordeler resten af blåbærrene på toppen.

Veggie laks i laxens hus

Hele forrige uge var jeg så heldig at tilbringe min ferie på en ødegård i Blekinge. Det er en kæmpestor gammel herregård i gulmalet træ og med oprindeligt møblement og køkken. Det inviterede ligefrem til at gå i ternede kjoler, flette sit hår og tage træskoene på. Jeg har dog ingen ternet kjole, men træsko og fletninger var der masser af! Og masser af blomster, som voksede overalt og duftede fantastisk i sommervarmen. Total idyl.

Hoveddelen af vores ophold blev selvfølgelig brugt på at lave god mad og læse i solen. Og for at kunne holde bloggen her opdateret blev jeg inspireret til at medbringe den laks jeg købte i Astrid och Aporna og som er en del af min serie af anmeldelser af fakekød på markedet. Det blev laksen, fordi den nærmeste by og den å der går igennem, er et af Sveriges største laksefiskesteder, kaldet Laxens Hus. Så det virkede oplagt at give en mere dyrevenlig måde at hylde laksens hjemsted på.

Når man køber laksen i frostafdelingen, ligner den fuldstændig en lakseside med skind. Jeg aner ikke hvordan de får farven frem, men skindet er lavet af tang. Når man tøer den op, er det mere tydeligt at man har at gøre med en efterligning. Der er ingen marmorering i kødet og skindet er uden lighed med skæl. Det er dog for mit vedkommende meget beroligende, da jeg også i frostafdelingen så bacon komplet med fedtmarmorering(gys). 

For at smage på laksen lavede vi to forskellige retter. En simpel italiensk pastaret fra Brdr. Harder(hvis bøger, trods indholdet af kødretter, jeg varmt kan anbefale både for opskrifter og underholdende forfatterskab) og en svensk laksegratin, inspireret af noget vi så i en fiskeforretning. Den første ret var god og meget hverdagsagtig, laksen skar vi ud i skiver og stegte på en pande. Desværre fik de lidt for meget, grundet tvivl om hvordan de skulle behandles, så det var lidt svært at bedømme konsistensen. Smagen var let røget og havde faktisk en lakseagtig smag på sin egen måde. Som med tunen, havde den en slags skygge af den ægte smag og også denne gang blev vi enige om at retten ville have været ligeså god uden kød.

Laksegratinen derimod, som var en pludselig idé jeg fik på vej hjem, træt og med planer om at se min første fodboldkamp fra start til slut(VM-finalen, en skuffelse for mig, der troede at de to største hold da måtte give den bedste kamp, men nej) var en ubetvivlet succes! Ideen kom egentlig fordi jeg troede at vi havde en sojamatgrädde(sojafløde for de ikke så svensktalende), men den havde vi vist glemt på vejen hjem. Tilgengæld havde vi både sojamælk og kokosmælk, så det lod sig da gøre.

I denne ret kommer veggielaksen til sin fulde ret. Både konsistensen og smagen passer perfekt i retten og som med den ægte vare, er fløde bare sagen. Gratinen er noget mere vandet end dem jeg plejer at lave, men det gør den absolut ikke dårligere. Så hvis man føler sig fristet til at prøve en fakelaks, så vil jeg varmt anbefale at prøve denne ret.  

 Pasta med laks:

Til 2 personer

  • 150 gram tagliatelle(man skal egentlig bruge fettucine, men det er en frisk pasta med æg i)
  • ½ veggelaks
  • Olivenolie
  • 2-3 gulerødder
  • 1 stort eller to mellem gule løg
  • 1 fed hvidløg
  • 5-6 champignoner
  • Ca. ½ sojafløde
  • En stor håndfuld spinat(vi brugte frisk skvalderkål fra haven)
  • Salt og peber

Kog pastaen. Steg laksen til den er en smule sprød på hver side på en pande med olie. Tag laksen af panden igen og hold dem varme. Løg i store både, finthakket hvidløg, champignoner i halve og gulerødder i kraftige stave smides på panden, også med olie, i 3-4 min. til de er møre, men stadig har bid. Hæld fløde på, så meget man har samvittighed og lyst til. Smag til med salt og peber. Til sidst tilsætter man skvalderkål eller spinat og rører rundt til den falder sammen. Server på en tallerken med pasta i bunden, grønsager, laks og til sidst sauce. 

Laksegratin:

Som en fodnote, vil jeg lige nævne at billedet her, ikke gør retten ære. Jeg var simpelthen bare for utålmodig til at gøre noget stort ud af billederne.

Til 2 meget sultne, eller 4 normaltspisende

  • En halv veggielaks
  • 6-7 kogte kartofler
  • 1 gult løg
  • 1 bøftomat eller 2 mindre sorter
  • ½ dåse kokosmælk(kan erstattes af sojafløde)
  • 2 dl kold sojamælk rørt tyk med 1-2 tsk eddikke eller citronsaft
  • 2-3 spsk b-gærflager
  • Muskatnød
  • ½ bundt persille
  • ½ bundt dild
  • Salt og peber

Skær laks, kartofler, løg og tomat i skiver. Læg kartoflerne nederst i et ovnfad, efterfulgt af løg, tomat og til sidst laksen. Hak de friske krydderurter fint. Bland kokos og sojamælk og tilsæt krydderier inklusiv gærflager. Smages til med salt og peber. Hæld saucen over gratinen. 

Bages ved 200 grader i ca. 1 time.

Kanelbullar:

Modificeret fra en svensk opskrift der stod på en pakke mel.

Ca. 20 stykker

  • 50-75 gram margarine
  • 2,5 dl vegetabilsk mælk
  • 25 gram gær
  • Lidt salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 7,5 dl hvedemel (390 gram)
  • 25 gram margarine
  • ½ dl sukker
  • ½ spsk kanel

Smelt margarinen sammen med mælken, til blandingen er fingervarm. Fordel gær i en skål, hæld den varme væske over og opløs gæren i det.

Tilsæt sukker, salt, kardemomme og melet. Ælt dejen til den er smidig og slipper skålen. Dæk den til i skålen og lad hæve i 40 minutter.

Tag dejen og ælt den smidig igen. Del dejen i to og rul ud til aflange pølser, som så rulles flade.

Læg margarinen på i klatter over dejen, bland sukker og kanel og strø over. Rul dejen sammen og skær stængerne over i 10 stykker per stang. Skal traditionelt ligges i papirsforme, men dem havde jeg ingen af. Dæk bollerne til og lad hæve i yderligere 40 minutter.

Pensles med mælk og strøes med perlesukker. Jeg nøjedes med at pensle nogen af dem og puttede glasur på efter bagning i stedet.

Bages i ca. ½ time ved 200 grader.

Mislykket grill

… Men vellykket middag! Mine forældre var på besøg i weekenden og de er ægte gourmeter. Så det er en lille eksamen hver gang og måske den eneste eksamen jeg nyder at forberede til. Desuden kunne nok aldrig finde på at give dårlige karakterer, uanset hvad jeg brænder på. Og ting går jo galt en gang i mellem, men sådan lærer man at improvisere.

Det er jo sommer, så grill i haven var totalt oplagt, men selv om solen skinnede smukt i alle dagene op til, lykkedes det vejret at ændre sig fra skyfri himmel, til 13-15 grader og regn. Øv. Heldigvis har vi jo DMI, så det havde jeg forberedt mig på og sørget for at al maden ville være god om den blev grillet eller ej.

Jeg havde besluttet at lave grillet fennikkelsalat, alene af den grund at jeg altid har hadet fennikkel og mine forældre altid har serveret den til min store fortrydelse. I ovnen, på panden, rå… Men det smager jo stadig af anis! Og jeg har det præcis med lakridssmag, som jeg har det med frugt. Det hører ikke til i min aftensmad! Men alle de der konservative madtanker må jo have en ende, så nu er jeg begyndt at udfordre mine haderetter.

Men ak! Endelig har jeg taget mig sammen og tror I så de sælger den forbandede grønsag nogenvejne? Selvfølgelig ikke. Så det blev til kartoffelsalat, men skulle den i det mindste heller ikke grilles.

Seitan Merguez-pølser med to slags salater og mini peach-melba tærter

Seitan-pølser er stadig noget jeg forsøger mig frem med, fordi de nemt bare går hen og bliver til et aflangt, mærkeligt krydret brød. Når det så lykkedes kan de bruges til præcis det samme som ‘rigtige’ pølser.  Den oprindelige idé er fra Isa Chandra Moskowitz’ brunch kogebog.

8-10 stk

  • 2 ds. hvide bønner
  • 250 g hvedegluten
  • 2-3 dl grønsags bouillon
  • 3 spsk sojasauce
  • 2-3 spsk harissa
  • 2 spsk røget paprika
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 3 tsk salt
  • 2 tsk stødt fenikkel
  • 2 tsk stødt kommen
  • 1 tsk sort peber
  • 2 tsk koriander
  • 1 tsk allehånde
  • Sølvpapir
  • En stor gryde med plads til et dørslag

Mos bønnerne med en stavblender til der ikke er nogen hele stykker tilbage. Bland alle ingredienserne i, undtaget hvedegluten og bouillon. Mix hvedegluten i blandingen og tilsæt bouillon mens du ælter dejen. Tilsæt begge dele gradvist, indtil du har en formbar dej.

Del dejen op i det antal pølser du vil lave og riv samme antal sølvpapir stykker af, på ca. 40 cm hver.
Rul et dejstykke ud så det bliver aflangt. Læg stykket langs det korte stykke af sølvpapiret og rul det ind som en karamel.   

Sæt dørslaget i bunden af gryden og fyld den med vand op til bunden af dørslaget. Sæt vandet i kog og læg de indpakkede pølser i. Skal dampes i 40 minutter.

Frisk ærtesalat

  • 300 g ærter
  • 1 liter vand
  • Salt
  • 1 spsk. sukker
  • 2 dl græskarkerner
  • 1 lille hoved romaine salat
  • 1 håndfuld mynteblade
  • ½ chili
  • Citronsaft og skal

 Bring 1 liter vand i kog, med salt og sukker og kog ærterne i ca. 20 sekunder. Køl dem ned i iskoldt vand og lad dryppe af i en sigte. Skyl salaten, slyng den og skær den i passende stykker.  Læg salaten i bunden af en skål, derfter ærter og så græskarkerner. Top med en blanding af finthakket mynte, chili, citron og citronskal.

Kartoffelsalat

  • 15 nye kartofler
  • 10 små tomater
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • ½ citron
  • 1 dl grønne olivener
  • ¼ bundt friske basilikumblade
  • Røde peberflager
  • 1 tsk stødt koriander

Kog kartoflerne til de er møre uden at falde fra hinanden. Skær de grønne oliven i halve og cherrytomaterne i kvarte. Bland dressingen af olivenolie, citron, røde peberflager, koriander og salt og peber. Når kartoflerne er kølet ned, blandes alle ingredienserne og basilikum rives i små stykker henover.

Peach-melba minitærter

Okay, jeg troede at jeg havde fået en totalt original idé da jeg lå i min seng og to verdener smeltede sammen i min hjerne og blev til cupcaketærter. Men duh, der var selvfølgelig nogen som havde fået ideen før mig og det er jo egentlig også ret heldigt, for det betyder masser af hjælp og inspiration. Jeg fandt endda ud af at veganergeniet Lauren Ulm, som har Veganyumyum bloggen, har prøvet sig frem med fænomenet. Hun viser også en rigtig god måde at få dejen ordentligt ned i de små forme. 

Mørdej

  • 150 gram hvedemel
  • 75 gram kold margarine
  • 1/4 dl iskoldt vand

Fyld

  • 175 g hindbær
  • 450 g fersken
  • 25 g brun sukker
  • 50 g rørsukker
  • ½ vaniljestang
  • ¼ tsk. muskatnød
  • 2 spsk. majsstivelse

Crumble

  • 35 gram margarine
  • 35 gram rørsukker
  • 50 gram revet marcipan
  • 25 gram havregryn
  • 25 gram hakkede hasselnødder

 Del margarinen i små stykker over melet og bland sammen med fingrene, for ikke at give dejen for meget varme. Når margarinen er blandet med melet, tilsættes en lille smule isvand af gangen, indtil dejen er til at rulle ud. Rul ind i film og lad stå i køleskab i 15 minutter.

Blanchér fersknerne i kogende vand 1-2 minutter alt efter om de er meget modne(ikke så længe) eller hårde(fulde 2 minutter). Lad køle af, tag skindet af fersknerne og skær i små stykker.
Bland ferskner, sukker og vaniljekorn i en skål. Rør forsigtigt hindbær og majsstivelse i.

Tag den afkølede dej ud og tryk den ud i bunden af formene med fingrene. Mas bundene glatte med et glas dyppet i vand. Tryk så dej op af siderne og jævn også dem med glasset. Forbag bundene ved 200 grader i 10-15 minutter, så dejen er stiv, men ikke brunet.

Læg frugtblandningen i forbagt tærtebund og bag ved 180 grader i et kvarter til fersknerne begynder at brune lidt. I mellemtiden blandes ingredienserne til crumblen. Bland sukker, marcipan, havregryn og hasselnødder og smuldr derefter margarinen over blandingen. Vend forsigtigt margarinen i blandingen. Når tærterne har fået de første femten minutter, tages de ud og crumblen drysses over. Sæt tærterne ind i cirka endnu et kvarter. De er færdige når fyldet bobler og kan stikkes igennem med en gaffel og crumblen har fået farve.   

Servér med mynteblade på toppen og en god vaniljeis.