Posts from the ‘Hovedret’ Category

Forbandede for tidlige lorte efterår… Fuck

JA! Jeg er en af de mennesker der bliver vildt påvirket af vejret og den her skodsommer har kickstartet min vinterdepression. Og det er ikke engang mørkt om aftenen endnu… Suk. Indian summer, jeg venter stadig.

Nå, men nu hvor det er blevet koldt, er det tid til en rigtig god suppeopskrift. Velbekomme

Svampesuppe til 4 personer: 

– Olie
– 2 Porrer, skivet
– 2 hvidløg, skivet
– Ca. 1 kg østershatte med rod, hakket groft
– 5 dl god grønsagsbouillon
– 5 dl kogende vand
– 3 kviste frisk timian, finthakket
– 1 kvist oregano, finthakket
–  ¼ – ½ rød chili efter smag, skåret i skiver
– Saften af en halv citron
– 1 sojafløde
– Godt med salt og peber

Sauter porrer og hvidløg i olien i 2 minutter, tilsæt svampene og steg til de er faldet sammen. Hæld bouillonen i sammen med krydderurterne og chililen og bring i kog. Skru derefter helt ned og lad simre i en halv time.
Hæld fløden i og blend derefter med en stavnblender, til den er cremet og ensartet. Fortynd med det kogende vand til retten er flydende nok til at være suppe. Smag til med salt og peber.
Server med persille på toppen, citron i skiver og en godt stykke brød.

Passer fantastisk til et godt glas hvidvin.

Tilbagekomst – og så endda med pizza

Wow, det er faktisk over et halvt år siden jeg sidst skrev et indlæg. Det er alt alt for længe og jeg har gemt mig bag lige så mange dårlige undskyldninger, som jeg normalt har for at ungå at tage ud at løbe. For at komme med nogen af undskyldningerne, blev det vinter og jeg kan simpelthen ikke få min mad til at se godt ud uden dagslys. Det må jeg nok finde en løsning på, eftersom at man i Danmark tilbringer tre fjerdedele af sine døgn i overvejende mørke.
Derudover droppede jeg ud af universitetet og er lige gået i lære som skrædder og det er lidt af en tidssluger.

Men! Intet af dette burde stoppe mig og det kommer det forhåbentlig heller ikke til fra nu af. Forresten hvis nogen har en dagslyslampe eller andet smart fotogear eller gode råd til god lyssætning, ville jeg være evigt taknemmelig.

Og så tilbage til det som denne her blog egentlig handler om 🙂

I dag skal vi se på kunsten at lave en virkelig god pizza. Jeg tror det var Adam Price der fortalte at den værste pizza han nogensinde havde fået serveret var en ananaspizza med dåsetomatsovs, på en franskbrødsagtig bund og det lyder meget henaf hvad de fleste jeg kender, inklusive mig selv, startede ud med at lave. Og det er måske nogenlunde så lige så langt væk fra ægte pizza som en rullekebab. Det er ikke for at være snobbet, at jeg siger dette, en af dette hjems yndlingspizzaer er faktisk den kebabpizza jeg har postet om tidligere, men man burde unde sig selv at lave nogle gode klassiske italienske pizzaer, som aldrig har set skyggen af et dansk pizzeria.   

En virkelig god pizza handler i bund og grund om en rigtig god ovn, en rigtig god dej og nogle rigtig gode råvarer.

Er man en rigtig pizzaentusiast skal man finde en mulighed for at bage dem ved åben ild. På grund af den høje direkte varme bliver bunden helt sprød og luftig på ingen tid, samtidig med at fyldet ikke får for meget og bliver slattent, som er hvad der ofte sker i en normalt ovn. Vi var i Sverige på ødegårdsferie her i sommer og fandt ud at det over 100 år gamle oprindelige køkken stadig var brugbart. Hurra! Alt den uge blev bagt, stegt og kogt med brænde i  jernkomfur. 

Det er selvfølgelig ikke en mulighed for alle, men prøv det hvis du får muligheden! Derudover kan også sagtens nøjes med en almindelig ovn, men det er anbefalelsesværigt at købe sig en stenovnsplade, for at få noget af den ekstra varme en pizza har behov for.  

Når det kommer til den gode dej og de gode råvarer er det lidt nemmere. Den bedste pizzadejs opskrift vi har prøvet kommer sjovt nok fra en  bog der hedder ‘Ikke altid Pizza’ af Andreas og Thomas Harder, to dansk-italienere med hang til god mad og gode historier. Jeg bringer afsnittet om pizzadej længere nede i sin fulde længde, også bare for at vise hvor fantastisk en bog det er. Den er svær at finde, men hvis du er interesseret i italiensk mad er den værd at støve op.

Den pizza jeg har valgt at sætte fokus på i dette indlæg, lyder nok umiddelbart lidt mærkelig, men jeg lover dig, det er en af de bedste pizza du nogensinde har smagt! Hvis du har brug for en blæremiddag, er det her et nemt, men imponerende valg. Aiolien fungerer som ost, da den bobler op og bliver mørk i overfladen når den kommer i ovnen.

Verdens bedste pizza i verdens bedste pizzaovn:

Rigtig god pizzadej fra en rigtig god kogebog(til 1 stor pizza):

(Læg mærke til det fantastiske sprog i vejledningen, den er skrevet direkte af fra bogen, fordi den er så god)

–          2 dl lunkent vand
–          En pose tørgær
–          100 g rugmel
–          2 spsk olivenolie plus olie til smøring af skålen og dejen
–          ½ tsk salt
–          500 g hvedemel

½ dl lunkent vand hældes i en skål, og gæren og rugmelet røres i. Lad blandingen hvile i 20-30 minutter. De 2 tsk olivenolie og saltet røres i sammen med den resterende 1½ dl dl lunkent vand. Hvedemelet røres i. Dejen, der nu gerne skulle være blød og let klistret, æltes med hurtige og lette bevægelser. Hvis dejen er for klistret tilsættes lidt hvedemel, så lidt som muligt; er den for tør, tilsættes olivenolie. En blød og let fugtig dej giver en sprød skorpe. Der æltes i 10-15 minutter. Dejen pensles med olivenolie og lægges i en skål, der ligeledes er penslet. Skålen dækkes med et viskestykke og stilles et varmt sted(30 grader eller deromkring), hvor den hæver i 2 timer. Den smukt hævede dej klaskes sammen og formes som en kugle(denne del af operationen kræver en betydelig karakterstyrke). Kuglen hæver i 45 minutter, hvorefter den er klar til bagning.

Pizzaen bages ved ca. 250 grader i 15-20 minutter.

Denne fortrinlige dej ville i Italien kunne indbringe ethvert pizzeria en bøde. Det italienske politi har en særlig afdeling med det flotte navn nuclei antisofisticazione, hvis opgave er at hjemsøge restauranter og institutionskøkkener for at sikre, at hygiejnereglerne og fødevarelovgivningen bliver overholdt. Dette meget emsige pizzapoliti skal blandt andet sørge for, at pizzabagerne kun bruger jomfru-olivenolie, og at deres tomater, mozzarella og øvrige ingredienser er af den rigtige kvalitet.

Pizza med aioli, karamelliserede hvidløg og svampe:

Denne er varieret hen over en opskrift fra The Millenium Cookbook

Karamelliseret hvidløg:

–          16 fed hvidløg
–          2 tsk. jomfru-olivenolie
–          1,5 dl bouillon
–          1 tsk. sukker
–          1 tsk. rødvinseddike
–          1 tsk. sojasauce
–          1 tsk. frisk rosmarin, finthakket

Bland hele molevitten i en lille gryde og bring i kog. Reducer derefter til lav varme og lad simre i ca. 15 minutter indtil det er mørkt og sirupsagtigt. Hvis den bliver for klæg, tilsæt vand og varm videre. Når det har nået den rette konsistens, fjern den da fra varmen. Lige før de skal på pizzaen, mases hvidløgene en smule med grydeskeen. 

Aoli:

Lav en almindelig vegansk mayonnaise, men på olivenolie og blend derefter 2 store fed hvidløg i, pr. 3-4 dl.

Topping:

–          2 portobello svampe i tynde skiver, eller almindelige champignoner, i skiver, til de fylder pizzaen
–          2 spsk. pinjekerner
–          Røde peberflager efter smag
–          Salt og peber

 På den udrullede dej, spredes 3 eller flere spiseskeer aioli ud og toppes med svampe, karamelliserede hvidløg, pinjekerner og røde peberflager, i denne rækkefølge.  Slut af med salt og godt groft kværnet peber.

Bages som beskrevet i pizzadejs opskriften.

Til sidst, giver jeg lige en et par forslag til andre gode pizzaer, som vi også prøvede af på ødegården. De her er lidt mere klassiske, men stadig rigtig gode.

Andre gode pizzaer:

Fyldet er nævnt i den rækkefølge det skal kommes på pizzaen:

–          God olivenolie, meget fint skivede kartofler, tynde rødløgsringe, finthakket salvie og rosmarin, rigeligt salt og peber.

–          Aioli, aubergine og artiskokhjerter, hvidløgsolie, salt og peber(denne pizza passer også fortrinligt med pesto genovese)

–          Tomatsovs, squash, rødløg, peberfrugter, hvidløgsolie, salt og peber

Hvidløgsolie:

Man blender 2 dl. god olivenolie med en håndfuld friske krydderurter såsom timian og oregano, 2 spsk. hvidvinseddike, 2 fed hvidløg og salt og peber

Skraldetema og en dag der skal fejres

Glædelig World Vegan Day! I dagens anledning har jeg lavet et ekstra langt indlæg. Så er det op til den enkelte om al den tekst er straf eller belønning.

Vi plejer at skralde. Rigtig meget. Det har sådan en dejlig tendens til at skabe lidt plads i økonomien. Men vi har været rigtig sløve til at få det hen over sommeren og det kan mærkes på  budgettet. Til gengæld giver det lidt frihed hvad angår madlavningen, for så bestemmer man jo selv hvad man vil lave. I de sidste par måneder har vi sået taget os sammen og fået skraldet rigtig meget. Og haft heldet med os. For uanset hvor meget frihed indkøb giver til at lave hvad vi vil, er det altid bedre med lidt økonomisk frihed til at købe de lækre økodetaljer og alt det der.

Med det følger dog altså at vores menu står på nogle ret ens ting for tiden, for det er sådan med skraldning, at butikkerne smider nogenlunde de samme ting ud hver dag. Derfor har jeg haft svært ved at finde på retter, som var spændene at smide på, for ingredienslisten har været ret ensformig i et stykke tid.

Men så var det jeg tænkte, at jeg da også lige så godt kunne rapporter om vores hverdag som skraldere og hvad vi får ud af den ret tilfældige grønt sammensætning vi får ud af at hente butikkernes aflagte varer. Det giver en rigtig god erfaring og føling med sine madvarer, at skulle finde på retter ud fra bestemte råvarer og man lærer at trække på sine erfaringer fra tidligere retter, når man kombinerer dem på nye måder. Derfor har de retter jeg viser i dag også opskrifter fra tidligere indlæg, for mange af de ting jeg har vist før, er en del af mit basisrepetoire, som kan genbruges på mange nye måder.

Som sagt smider butikkerne nogenlunde de samme ting ud og det lader til at se ens ud landet over. Så jeg vil starte med at liste de mest almindelige efterårsting op og derefter fortælle lidt om hvad vi har brugt nogen af dem til på det seneste. Og fra nu af vil jeg i mine indlæg skrive hvilke ingredienser der er skraldet. 

Vi findet næsten altid, bananer, æbler, nektariner, spidskål, porrer, forårsløg, broccoli, gulerødder, kartofler, peberfrugter, dild, karse, purløg, bladselleri, agurker og tomater.

Frugterne bruger vi til morgenmad, skåret i stykker med sojamælk og en god fiberrig müsli på. Det er vist den morgenmad jeg har spist de siste 4 år, jeg kan simpelthen ikke få andet ned tidligt om morgenen, men müslien giver en god fylde i maven, indtil jeg kan tænke på mere fast føde.

Når man taler vegansk frokost er et klassisk problem at stort set al dansk frokost består af kødpålæg og i starten kan det være svært at finde erstatninger for leverpostej og kødpølse. Jeg har tidligere vist en af  de ting jeg spiser til frokost ude, men vi har brugt rigtig meget tid på at udvikle gode frokostmuligheder og når vi rigtig vil forkæle os selv, ser tallerkenen sådan ud:

Det er et lille udnsit af vores yndlings smørrebrød; Fra venstre bagerst er det krigsfisk, tomat-agurke mad, kartoffelmad og forrest en hummus mad med avocado. De tre første med dild-mayonaise(opskrift følger længere nede) og alle på hjemmebagt rugbrød. Selvom rugbrød også er noget der bliver smidt ud hele tiden, har vi taget valget om at bage det selv, fordi købe rugbrød simpelthen er noget af kedeligste på denne jord! 

De tre første madder giver sig selv, bare server dem med margarine under og karse eller purløg på toppen. Krigsfisk er noget vi har lært i folkekøkken, det er en velsmagende efterligning af den klassiske panerede fiskefilet. Det er noget gris, men det smager sindssygt godt!

Krigsfisk:

  • Pastinakker, persillerod eller knoldselleri
  • Rasp og/eller rugmel
  • Salt og peber
  • Olie 

Jeg bruger helst pastinakker eller persille, det giver sådan en pæn fiskeagtig form, men knoldselleri smager lige så godt, hvis man nu tilfældigvis har skraldet den.

Det man gør er, at man skærer sin rodfrugt i skiver på ca. ½ cm tykkelse og koger dem i omtrent 5 minutter så de er møre, men ikke går i stykker når man tager dem op.

Hav en skål med rasp, mel, salt og peber klar. Tag fiskene op af vandet en af gangen og dæk dem med melblandingen i skålen. Det er vigtigt at fiskene stadig er våde, ellers hænger det ikke fast.

Krigsfisk er bedst friturestegt, men man kan også nøjes med at stege dem på en mellemvarm pande. Dog har raspen mere tendens til at falde af på denne måde. Steges til de er gyldenbrune.

Ud over at smage virkelig godt på rugbrød med mayo til, er de også rigtig gode med kogte nyekartofler og salviesmør. Mmm!

Mayonnaise med dild:

  •  1 spsk hørfrø, hele eller knust
  • 3 spsk kogende vand
  • 3-4 dl olie, ikke oliven, eller bare til mayoen er mættet
  • 2 spsk citron
  • 1 tsk Dijonsennep
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 bundt frisk dild, hakket fint

Bland kogende vand og hørfrø i skål med låg på. Lad køle af, mens du rører rundt i det en gang i mellem. Rør sennep, salt og sukker i hørfrøene og blend massen i en foodprocessor eller brug en stavblender. Hæld derefter langsomt olie i mens blenderen kører, i starten kun meget lidt og øg mængden mere efterhånden. Mængden af olie er vejledende, da det er noget man finder ud af med tiden. Når ca. halvdelen af olien er hældt i, tilsætter man citronen. Slut af med at røre den hakkede dild i.
Vigtigt! Alle ingredienserne skal have stuetemperatur, ellers skiller mayonnaisen!

Til aftensmad har vi haft en del forskelligt, men jeg har selvfølgelig glemt at tage billeder af det meste. To af mine yndlings har jeg dog husket. Nemlig en veganiseret udgave af pizzamandens dejligt fedtede kebab-pizza og en lidt italianiseret udgave af en god dansk ret; kartoffelsalat med tofupølser.

‘Kebab/shawarma’-pizza

Jeg kan ikke lige huske hvordan normalt laver min pizzadej, det varierer lidt alt efter hvilket mel vi har, men vi plejer at lave den med noget fuldkornsmel af en art.

Udover shawarma på denne noget så fedtede pizza, har vi vegansk mozzerella fra ‘The Uncheese Cookbook, en tomatsovs på bunden, tyvstjålet fra Månebarnet og peberfrugt i tern. Efter den er bagt har vi tilføjet salat, agurk, tomat og den dildmayo der står beskrevet længere oppe.

Vegansk shawarma af sojaprotein:

  • 100 gram sojaprotein i strimler
  • 1 spsk bouilion, eller en terning
  • 2 fed hvidløg, knust
  • 1 spsk  af hver allehånde, spidskommen, koriander, paprika(evt. røget)
  • Salt og peber

Sojaproteinen ligges i blød med alle krydderiene og dækkes med låg i 10 min.

  • Sojaproteinen opblødt, som ovenfor
  • 2 fed hvidløg, knust
  • 1 spsk  af hver allehånde, spidskommen, koriander, paprika(evt. røget) og sort peber
  • ½ dl æbleeddike
  • 1 dl olie
  • Salt og peber
  • 3 spsk sojasauce

Sojaproteinen blandes med olien, edikken og krydderierne og stilles på køl i en time. 
Steges herefter i rigelig olie og sojasauce til proteinen har fået en brun stegeskorpe.

Vores udgave af ‘ The Uncheese cookbook’s buffalo mostarella’:

  • 5 dl sojamælk
  • 2½ dl gærflager
  • ½ dl havregryn
  • ½ dl tahin
  • ½ dl majsstivelse eller 1 spsk agar agar
  • 3-4 spsk citronsaft
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie

Den oprindelige opskrift bruger arrowroot, kuzu eller majsstivelse, men vi bruger agar agar, fordi det giver en mere fast ost, som er til at skære i frem for at smøre ud.

Hvis du bruger agar agar: Mælken bringes i kog i en gryde og agar agar piskes i. Hvis du bruger en af de andre skal det bare i samtidig med resten og varmer det bagefter.

 Alle ingredienser blendes i til alt er opløst og hældes i en smurt form af passende størrelse.

Kartoffelsalat med tofupølser

Der er ikke så meget opskrift over denne ret, kartoffelsalaten består af kogte kartofler, oliven, peberfrugt og dildmayo(ja, den er vi meget glade for). Tofupølserne er for en gangs skyld købt gennem VeganWonderland, de er udmærkede, men har den der klamme partypølse lugt. Derudover er de serveret med Mogens rugbrød, ketchup og dijonsennep.

En stor fejl eller en lille ligegyldighed

Så følger endnu en anmeldelse af produkterne i Astrid og Apornas fakekød afdeling. Denne gang er turen kommet til tigerrejerne, som ser uhyggeligt ægte ud! Jeg tænkte længe over hvordan de skulle serveres, for det var faktisk dem jeg havde glædet mig mest til. Jeg har altid elsket rejer og det er måske en af de sidste ting jeg stadig savner, så forventningerne var store.

Første gang vi brugte dem var på grillen sammen med en hel masse grønsager på spyd. De var kedelige og smagløse, men vi tænkte at de måske bare manglede lidt marinade og nogle andre omstændigheder.

Jeg har længe gerne villet prøve at lave noget med miso og hvad mere oplagt til det formål end en misosuppe, som i følge opskrifterne passer fantastisk med rejer.

Jeg vil spare jer for opskriften på en smagløs og lidt ligegyldig suppe, det var mit første forsøg og den var ikke nget at skrive hjem om. Rejerne tilgengæld var forfærdelige. De føltes som at tygge en blanding mellem en stor elastik og for gamle blæksprutteringe, hvis nogen kan huske hvordan de føles i munde. De smagte af ingenting og måske en smule reje, men det kan bare have været min fantasi.

Så som konklusion, køb dem ikke, medmindre du er ude efter en meget stor udfordring.

Her er nogle opskrifter på miso, når jeg nu ikke har tænkt mig at afsløre min egen:

Hearty misosoup with prawns and eggplant – Den opskrift jeg baserede min anmeldelse på

Vegweb – Vegwebs liste med misosuppeopskrifter, der er mange!

Hov! Jeg glemte vist det vigtigste

Det var egentlig meningen, at den her opskrift skulle være en del af min fake-kød anmeldelse, men midt i kampens hede glemte jeg at putte rejerne i! Ikke desto mindre er det en virkelig lækker, totalt uatentisk, thai-agtig suppe. Portobellosvampene giver en rigtig lækker mættende fornemmelse og jeg skal helt klart begynde at bruge dem til andet end at fylde dem og putte dem på en grill. Selv om det heller ikke er at kimse af.

Klar nudelsuppe i wok med marinerede portobellosvampe og aubergine:

  • 2 ‘firkanter’ spinatnudler
  • Ca. 2 liter vand eller hvor suppet du nu vil have retten
  • Olie
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk bouillon(jeg bruger vegeta eller herbamare, alt efter pengepungen)
  • En tommelfingerlængde ingefær, finthakket eller revet
  • 1 lille rød chili af de stærke
  • 1-2 gulerødder, i tynde stave
  • 4-5 forårsløg, i skiver 
  • En håndfuld sukkerærter, i tynde stave
  • 2 tsk tørret fennikel
  • En god sjat sojasauce
  • Lidt æblecidereddike
  • Marinerede grønsager:
  • 2 portobellosvampe
  • ½ lille aubergine, i tykke stave
  • 2 dl rødvin
  • ½ dl hvidvinseddike eller æblecidereddike for sødme
  • 1/4 dl sojasauce
  • 1 fed hvidløg, knust
  • Salt og peber
  • Frisk koriander

 Bland ingredienserne til marinaden sammen og hæld den over portobelloerne og auberginerne i et ovnfast fad. Sørg for at der også kommer marinade ned i svampene. Bland det godt rundt. Skal marinere i 20 minutter og ind i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time overdækket med sølvpapir.

 Steg grønsagerne i olie i ca. 5 minutter og tilsæt så eddike, soja og fennikel. Når det er stegt sammen, hældes vand og bouillon i og  bringes i kog. Simrer i 10 minutter, smages til med salt og peber, hvorefter nudlerne tilsættes og koges møre.

Når auberginen og portobelloerne er færdige, skæres portobellosvampen i skiver.

Det hele serveres i en god dyb skål hvor nudler og grønsager øses op først, derefter suppe til det næsten dækker og de marinerede grønsager lægges ovenpå. Drysses med friskhakket koriander.

Veggie laks i laxens hus

Hele forrige uge var jeg så heldig at tilbringe min ferie på en ødegård i Blekinge. Det er en kæmpestor gammel herregård i gulmalet træ og med oprindeligt møblement og køkken. Det inviterede ligefrem til at gå i ternede kjoler, flette sit hår og tage træskoene på. Jeg har dog ingen ternet kjole, men træsko og fletninger var der masser af! Og masser af blomster, som voksede overalt og duftede fantastisk i sommervarmen. Total idyl.

Hoveddelen af vores ophold blev selvfølgelig brugt på at lave god mad og læse i solen. Og for at kunne holde bloggen her opdateret blev jeg inspireret til at medbringe den laks jeg købte i Astrid och Aporna og som er en del af min serie af anmeldelser af fakekød på markedet. Det blev laksen, fordi den nærmeste by og den å der går igennem, er et af Sveriges største laksefiskesteder, kaldet Laxens Hus. Så det virkede oplagt at give en mere dyrevenlig måde at hylde laksens hjemsted på.

Når man køber laksen i frostafdelingen, ligner den fuldstændig en lakseside med skind. Jeg aner ikke hvordan de får farven frem, men skindet er lavet af tang. Når man tøer den op, er det mere tydeligt at man har at gøre med en efterligning. Der er ingen marmorering i kødet og skindet er uden lighed med skæl. Det er dog for mit vedkommende meget beroligende, da jeg også i frostafdelingen så bacon komplet med fedtmarmorering(gys). 

For at smage på laksen lavede vi to forskellige retter. En simpel italiensk pastaret fra Brdr. Harder(hvis bøger, trods indholdet af kødretter, jeg varmt kan anbefale både for opskrifter og underholdende forfatterskab) og en svensk laksegratin, inspireret af noget vi så i en fiskeforretning. Den første ret var god og meget hverdagsagtig, laksen skar vi ud i skiver og stegte på en pande. Desværre fik de lidt for meget, grundet tvivl om hvordan de skulle behandles, så det var lidt svært at bedømme konsistensen. Smagen var let røget og havde faktisk en lakseagtig smag på sin egen måde. Som med tunen, havde den en slags skygge af den ægte smag og også denne gang blev vi enige om at retten ville have været ligeså god uden kød.

Laksegratinen derimod, som var en pludselig idé jeg fik på vej hjem, træt og med planer om at se min første fodboldkamp fra start til slut(VM-finalen, en skuffelse for mig, der troede at de to største hold da måtte give den bedste kamp, men nej) var en ubetvivlet succes! Ideen kom egentlig fordi jeg troede at vi havde en sojamatgrädde(sojafløde for de ikke så svensktalende), men den havde vi vist glemt på vejen hjem. Tilgengæld havde vi både sojamælk og kokosmælk, så det lod sig da gøre.

I denne ret kommer veggielaksen til sin fulde ret. Både konsistensen og smagen passer perfekt i retten og som med den ægte vare, er fløde bare sagen. Gratinen er noget mere vandet end dem jeg plejer at lave, men det gør den absolut ikke dårligere. Så hvis man føler sig fristet til at prøve en fakelaks, så vil jeg varmt anbefale at prøve denne ret.  

 Pasta med laks:

Til 2 personer

  • 150 gram tagliatelle(man skal egentlig bruge fettucine, men det er en frisk pasta med æg i)
  • ½ veggelaks
  • Olivenolie
  • 2-3 gulerødder
  • 1 stort eller to mellem gule løg
  • 1 fed hvidløg
  • 5-6 champignoner
  • Ca. ½ sojafløde
  • En stor håndfuld spinat(vi brugte frisk skvalderkål fra haven)
  • Salt og peber

Kog pastaen. Steg laksen til den er en smule sprød på hver side på en pande med olie. Tag laksen af panden igen og hold dem varme. Løg i store både, finthakket hvidløg, champignoner i halve og gulerødder i kraftige stave smides på panden, også med olie, i 3-4 min. til de er møre, men stadig har bid. Hæld fløde på, så meget man har samvittighed og lyst til. Smag til med salt og peber. Til sidst tilsætter man skvalderkål eller spinat og rører rundt til den falder sammen. Server på en tallerken med pasta i bunden, grønsager, laks og til sidst sauce. 

Laksegratin:

Som en fodnote, vil jeg lige nævne at billedet her, ikke gør retten ære. Jeg var simpelthen bare for utålmodig til at gøre noget stort ud af billederne.

Til 2 meget sultne, eller 4 normaltspisende

  • En halv veggielaks
  • 6-7 kogte kartofler
  • 1 gult løg
  • 1 bøftomat eller 2 mindre sorter
  • ½ dåse kokosmælk(kan erstattes af sojafløde)
  • 2 dl kold sojamælk rørt tyk med 1-2 tsk eddikke eller citronsaft
  • 2-3 spsk b-gærflager
  • Muskatnød
  • ½ bundt persille
  • ½ bundt dild
  • Salt og peber

Skær laks, kartofler, løg og tomat i skiver. Læg kartoflerne nederst i et ovnfad, efterfulgt af løg, tomat og til sidst laksen. Hak de friske krydderurter fint. Bland kokos og sojamælk og tilsæt krydderier inklusiv gærflager. Smages til med salt og peber. Hæld saucen over gratinen. 

Bages ved 200 grader i ca. 1 time.

Kanelbullar:

Modificeret fra en svensk opskrift der stod på en pakke mel.

Ca. 20 stykker

  • 50-75 gram margarine
  • 2,5 dl vegetabilsk mælk
  • 25 gram gær
  • Lidt salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 7,5 dl hvedemel (390 gram)
  • 25 gram margarine
  • ½ dl sukker
  • ½ spsk kanel

Smelt margarinen sammen med mælken, til blandingen er fingervarm. Fordel gær i en skål, hæld den varme væske over og opløs gæren i det.

Tilsæt sukker, salt, kardemomme og melet. Ælt dejen til den er smidig og slipper skålen. Dæk den til i skålen og lad hæve i 40 minutter.

Tag dejen og ælt den smidig igen. Del dejen i to og rul ud til aflange pølser, som så rulles flade.

Læg margarinen på i klatter over dejen, bland sukker og kanel og strø over. Rul dejen sammen og skær stængerne over i 10 stykker per stang. Skal traditionelt ligges i papirsforme, men dem havde jeg ingen af. Dæk bollerne til og lad hæve i yderligere 40 minutter.

Pensles med mælk og strøes med perlesukker. Jeg nøjedes med at pensle nogen af dem og puttede glasur på efter bagning i stedet.

Bages i ca. ½ time ved 200 grader.

Tun uden fisk

 

Jeg var i Malmö for ca. 2 uger siden i en butik ved navn Astrid och Aporna for at hente en hel masse sojapølser til et stort grillarrangement som vi skulle holde. Astrid och Aporna er et stort økologisk vegetarisk supermarked, med alt fra frugt og grønt, til mel og mejerivarer. Alt det man plejer at have i et supermarked, undtagen kød altså.

Tilgengæld har de et kæmpe udvalg af mærkelige kød og osteerstatninger, som jeg ellers kun har set det i Tyskland. Så det måtte jo udnyttes når man nu for en gangs skyld havde sneget sig over sundet.

Der var både kyllingelår med skind og ben, en hel hummer og alskens andet sært, man aldrig havde regnet med at se i tofu/soja udgaver. Og måske for nogens vedkommende aldrig ønskede at se. Men jeg var simpelthen nød til at teste noget af alt det her og jeg havde virkelig lyst til fisk, så jeg er kommet hjem med en hel lakseside, noget udefinerbar hvid fisk, tigerrejer og tunfisk.

Da det jo egentlig er det samme som at tilberede fiskeretter, er det ikke så meget opskrifterne jeg fokuserer på denne gang, de kommer til at være relativt simple, for jeg tænkte at jeg ville anmelde oplevelsen af de forskellige ting. Så når jeg efterhånden får trang til noget fiskeerstatning ligger jeg mine og min kærestes indtryk ud her.

Det første jeg prøvede af var tun i olie. Det lå i noget klamt rødligt stads i en vakuumpakket plastikpose og så ikke specielt tiltrækkende ud. Jeg glemte desværre at tage et billede af originalindpakningen, men det er i hvert fald ikke specielt appetitligt. Da jeg pakkede det ud startede jeg med at smage på det råt og det første indtryk var faktisk tun. Omend lidt svagt og lidt mere træg i konsistensen. Min kæreste tog en lille bid og erklærede straks at han ikke kunne lide det.

Jeg lavede en enkel pastaret med tomater, champignon og kapers, fordi det er sådan jeg plejede at kunne lide tun før tiden. Retten var helt fin og som min kæreste sagde, ville den klare sig helt fint uden tunen. Varmet op smagte den fint og passede godt sammen med resten. Den tunede smag var stadig ikke særligt kraftig, men konsistensen gjorde sig godt i retten.

Konklusion: Udmærket erstatning, ikke noget jeg ville købe særlig tit, da jeg i forvejen aldrig har lavet særlig meget mad med tun.  Det skulle da lige være den tunmousse som en af mine veninder lavede af hendes portion, den var virkelig god.

Pastaskaller med tun

  • En halv pose skaller
  • Olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 7-8 champignoner
  • 6-7 cherrytomater
  • Et halvt glas kapers
  • Saften af en halv citron
  • Basilikum
  • Salt og peber

Kog pastaen.

Skær løg, hvidløg og champignon i skiver. Cherrytomaterne skal skæres i kvarter.

Svits løg og hvidløg i en gryde i olie i et minuts tid. Tilsæt tun og steg i yderligere 1 minuts tid. Derefter kapers, lidt citron og salt og peber. Tilsæt champignoner til de afgiver noget væde og derefter cherrytomaterne så de bare lige når at blive varmet op og blive en smule bløde. Retten skal ikke have for længe, der skulle gerne være bid i grønsagerne. Når retten er færdig drysses noget revet basilikum og friskkværnet peber over. Vi spiste det med et stykke ristet rugbrød ved siden af.