Hov! Jeg glemte vist det vigtigste

Det var egentlig meningen, at den her opskrift skulle være en del af min fake-kød anmeldelse, men midt i kampens hede glemte jeg at putte rejerne i! Ikke desto mindre er det en virkelig lækker, totalt uatentisk, thai-agtig suppe. Portobellosvampene giver en rigtig lækker mættende fornemmelse og jeg skal helt klart begynde at bruge dem til andet end at fylde dem og putte dem på en grill. Selv om det heller ikke er at kimse af.

Klar nudelsuppe i wok med marinerede portobellosvampe og aubergine:

  • 2 ‘firkanter’ spinatnudler
  • Ca. 2 liter vand eller hvor suppet du nu vil have retten
  • Olie
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk bouillon(jeg bruger vegeta eller herbamare, alt efter pengepungen)
  • En tommelfingerlængde ingefær, finthakket eller revet
  • 1 lille rød chili af de stærke
  • 1-2 gulerødder, i tynde stave
  • 4-5 forårsløg, i skiver 
  • En håndfuld sukkerærter, i tynde stave
  • 2 tsk tørret fennikel
  • En god sjat sojasauce
  • Lidt æblecidereddike
  • Marinerede grønsager:
  • 2 portobellosvampe
  • ½ lille aubergine, i tykke stave
  • 2 dl rødvin
  • ½ dl hvidvinseddike eller æblecidereddike for sødme
  • 1/4 dl sojasauce
  • 1 fed hvidløg, knust
  • Salt og peber
  • Frisk koriander

 Bland ingredienserne til marinaden sammen og hæld den over portobelloerne og auberginerne i et ovnfast fad. Sørg for at der også kommer marinade ned i svampene. Bland det godt rundt. Skal marinere i 20 minutter og ind i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time overdækket med sølvpapir.

 Steg grønsagerne i olie i ca. 5 minutter og tilsæt så eddike, soja og fennikel. Når det er stegt sammen, hældes vand og bouillon i og  bringes i kog. Simrer i 10 minutter, smages til med salt og peber, hvorefter nudlerne tilsættes og koges møre.

Når auberginen og portobelloerne er færdige, skæres portobellosvampen i skiver.

Det hele serveres i en god dyb skål hvor nudler og grønsager øses op først, derefter suppe til det næsten dækker og de marinerede grønsager lægges ovenpå. Drysses med friskhakket koriander.

Hygge på den nordjyske hede

Efter en lækker ødegårdsferie, rejste vi efter en lille uge hjemme, videre til et sommerhus nordjylland, hvor naturen faktisk er meget lig Blekinge. Derfor skyndte vi os straks ud i skoven, da det havde regnet i siden Sverigeturen og det betyder kantareller! Dem havde vi ledt forgæves efter i Sverige, hvor det jo nærmest havde været tørke op til da og det betyder ingen svampe.

Til gengæld havde vi heldet med os i jylland og vi er efterhånden blevet ret habile svampejægere, så der blev både til at spise på stedet og til at tage med hjem at gemme. Vi besluttede nemlig, at vi ikke kunne spise dem alle, så nu forsøger vi os med lufttørring til de kolde svampefri vintertider.

De friske blev brugt til en klassisk ret, nu veganiseret, flødestuvede kantareller med bacon på ristet brød. Jeg fik desværre ikke nogen billeder af det, da vi åd det hele før jeg kom i tanke om det. Men det er ret simpelt og smager simpelthen så godt at det skal prøves også selvom man ikke kan se hvordan det ser ud!

Flødestuvede kantareller på ristet brød:

  • 1 stor håndfuld kantareller
  • 6-7 champignoner i skiver
  • 1 løg i tern
  • 50 gram tofu i tern
  • Olie eller margarine
  • 1/4 til 1/2 karton soja cuisine
  • 2 spsk sojasauce
  • Salt og peber
  • 2 stk ristet brød

Steg løg og tofu i olie eller margarine på en pande med sojasauce i 5-7 min. til tofuen har fået en god skorpe.  Tilsæt svampene og steg dem til bløde og hæld derefter fløde på. Kog det hele ind og smag til med salt og peber. Hæld over brødet og nyd det.

Noget jeg tit savner som veganer, er at købe en rigtig god kage hos bageren. Min absolut yndlingskage er jordbærtærte og til sidst kunne jeg bare ikke undvære det mere. Så jeg udnyttede tiden i sommerhuset og lavede min egen. Opskriften på bunden har jeg fået fra den berlinske blog  i heart vegan.

Min bagerens veganske jordbærtærte: 

  • Bund:
  • 300 gram hvedemel
  • 100 gram sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 3 dl sojamælk
  • ½ dl olie
  • 2 dl vand
  • 3 spsk citronsaft
  • 1-2 tsk vanillesukker
  • Kagecreme*:
  • 5 dl sojamælk
  • 2-3 spsk majsstivelse
  • 100 gram sukker
  • ½ vanillestang
  • Topping:
  • ½ bakke jordbær skåret i skiver
  • ½ glas ribsgelé

Bland vådt og tørt i hver sin skål og hæld derefter sammen. Hæld i smurt form og bag i 35-40 minutter ved 180 grader. Når kagen er kølet af, skal det midterste af kagen graves ud, så bunden er tyndere, men efterlad ca. 2 cm af kanten hele vejen rundt.

Bland ½ dl sojamælk med majsstivelse og sæt til side. Kog resten af mælken op under omrøring, sammen medindholdet af vanillestangen plus stangen selv. Når mælken er varm tilsættes sukker og majsstivelseblandingen og mælken bringes igen i kog indtil cremen er tyk. Husk at cremen bliver tykkere når den køler af, så den må godt være lidt flydende når du tager den af blusset. Hvis det bliver ved med at være helt vandet, kan man hælde en smule af cremen i en skål, røre mere majsstivelse i det og hælde blandingen tilbage i gryden. 

For at samle kagen, hælder man først den kolde creme i kagebunden, så det når kanten af kagen. Ovenpå lægger man jordbærrene, jeg tilføjede nogle blåbær som jeg havde fundet i skoven. Ribsgeleen varmes op i en gryde, til det er flydende og hældes forsigtigt over kagen. Hvis det ikke dækker helt, kan man meget forsigtigt vippe kagen så det løber ud de steder der mangler. Lad geleen stivne og server.

 

Jeg har fået af vide at den færdiglavede vanillecreme man kan købe på pulverform er vegansk, så det er jo en mulighed for den dovne kagebager. Men dobbelttjek alligevel, for det har jeg ikke selv gjort. Det skal dog siges at det overhovedet ikke er svært at lave fra bunden. Det kræver sådan set ikke andet end tålmodighed.

Mere mad fra Ødegården

Jeg har lige tilføjet endnu en permanent side på bloggen, kaldet ‘Om at være veganer’, der finder man nogle overvejelser jeg har gjort mig at være veganer med god samvittighed.

For lige at afslutte Sverigefortællingen fra sidst, bringer jeg min fine og meget nemme blåbærlagkage med friskplukkede skovblåbær. Den vandt også fans hos omnivorerne, så det må siges at være en succes!

Og så vil jeg lige tilføje at jeg elsker Sverige! Selv i det mindste supermarked ude på landet har de vegansk cremefraiche, yoghurt, flødeskum og alt andet man lige kunne stå og mangle. Det finder man ikke sådan lige i den danske provins.

Dansk/Svensk blåbærlagkage

  • 2 stk lagkagebunde fra denne opskrift
  • 1 bæger sojavanilleyoghurt, eller så meget du synes der skal i.
  • 1 dåse sojaflødeskum
  • 2-300 gram blåbær, helst de vilde

Bland yoghurten med halvdelen af blåbærrene. Når du har skåret lagkagebundene over, så læg den nederste bund tilbage i springformen og fordel yoghurten oven på og luk den derefter med den øverste. På den måde løber alt indholdet ikke ud til siderne. Stil i køleskab til den skal serveres. Lige før den skal skæres, tager man kagen ud af springformen, sprøjter flødeskummen op af siderne og fordeler resten af blåbærrene på toppen.

Veggie laks i laxens hus

Hele forrige uge var jeg så heldig at tilbringe min ferie på en ødegård i Blekinge. Det er en kæmpestor gammel herregård i gulmalet træ og med oprindeligt møblement og køkken. Det inviterede ligefrem til at gå i ternede kjoler, flette sit hår og tage træskoene på. Jeg har dog ingen ternet kjole, men træsko og fletninger var der masser af! Og masser af blomster, som voksede overalt og duftede fantastisk i sommervarmen. Total idyl.

Hoveddelen af vores ophold blev selvfølgelig brugt på at lave god mad og læse i solen. Og for at kunne holde bloggen her opdateret blev jeg inspireret til at medbringe den laks jeg købte i Astrid och Aporna og som er en del af min serie af anmeldelser af fakekød på markedet. Det blev laksen, fordi den nærmeste by og den å der går igennem, er et af Sveriges største laksefiskesteder, kaldet Laxens Hus. Så det virkede oplagt at give en mere dyrevenlig måde at hylde laksens hjemsted på.

Når man køber laksen i frostafdelingen, ligner den fuldstændig en lakseside med skind. Jeg aner ikke hvordan de får farven frem, men skindet er lavet af tang. Når man tøer den op, er det mere tydeligt at man har at gøre med en efterligning. Der er ingen marmorering i kødet og skindet er uden lighed med skæl. Det er dog for mit vedkommende meget beroligende, da jeg også i frostafdelingen så bacon komplet med fedtmarmorering(gys). 

For at smage på laksen lavede vi to forskellige retter. En simpel italiensk pastaret fra Brdr. Harder(hvis bøger, trods indholdet af kødretter, jeg varmt kan anbefale både for opskrifter og underholdende forfatterskab) og en svensk laksegratin, inspireret af noget vi så i en fiskeforretning. Den første ret var god og meget hverdagsagtig, laksen skar vi ud i skiver og stegte på en pande. Desværre fik de lidt for meget, grundet tvivl om hvordan de skulle behandles, så det var lidt svært at bedømme konsistensen. Smagen var let røget og havde faktisk en lakseagtig smag på sin egen måde. Som med tunen, havde den en slags skygge af den ægte smag og også denne gang blev vi enige om at retten ville have været ligeså god uden kød.

Laksegratinen derimod, som var en pludselig idé jeg fik på vej hjem, træt og med planer om at se min første fodboldkamp fra start til slut(VM-finalen, en skuffelse for mig, der troede at de to største hold da måtte give den bedste kamp, men nej) var en ubetvivlet succes! Ideen kom egentlig fordi jeg troede at vi havde en sojamatgrädde(sojafløde for de ikke så svensktalende), men den havde vi vist glemt på vejen hjem. Tilgengæld havde vi både sojamælk og kokosmælk, så det lod sig da gøre.

I denne ret kommer veggielaksen til sin fulde ret. Både konsistensen og smagen passer perfekt i retten og som med den ægte vare, er fløde bare sagen. Gratinen er noget mere vandet end dem jeg plejer at lave, men det gør den absolut ikke dårligere. Så hvis man føler sig fristet til at prøve en fakelaks, så vil jeg varmt anbefale at prøve denne ret.  

 Pasta med laks:

Til 2 personer

  • 150 gram tagliatelle(man skal egentlig bruge fettucine, men det er en frisk pasta med æg i)
  • ½ veggelaks
  • Olivenolie
  • 2-3 gulerødder
  • 1 stort eller to mellem gule løg
  • 1 fed hvidløg
  • 5-6 champignoner
  • Ca. ½ sojafløde
  • En stor håndfuld spinat(vi brugte frisk skvalderkål fra haven)
  • Salt og peber

Kog pastaen. Steg laksen til den er en smule sprød på hver side på en pande med olie. Tag laksen af panden igen og hold dem varme. Løg i store både, finthakket hvidløg, champignoner i halve og gulerødder i kraftige stave smides på panden, også med olie, i 3-4 min. til de er møre, men stadig har bid. Hæld fløde på, så meget man har samvittighed og lyst til. Smag til med salt og peber. Til sidst tilsætter man skvalderkål eller spinat og rører rundt til den falder sammen. Server på en tallerken med pasta i bunden, grønsager, laks og til sidst sauce. 

Laksegratin:

Som en fodnote, vil jeg lige nævne at billedet her, ikke gør retten ære. Jeg var simpelthen bare for utålmodig til at gøre noget stort ud af billederne.

Til 2 meget sultne, eller 4 normaltspisende

  • En halv veggielaks
  • 6-7 kogte kartofler
  • 1 gult løg
  • 1 bøftomat eller 2 mindre sorter
  • ½ dåse kokosmælk(kan erstattes af sojafløde)
  • 2 dl kold sojamælk rørt tyk med 1-2 tsk eddikke eller citronsaft
  • 2-3 spsk b-gærflager
  • Muskatnød
  • ½ bundt persille
  • ½ bundt dild
  • Salt og peber

Skær laks, kartofler, løg og tomat i skiver. Læg kartoflerne nederst i et ovnfad, efterfulgt af løg, tomat og til sidst laksen. Hak de friske krydderurter fint. Bland kokos og sojamælk og tilsæt krydderier inklusiv gærflager. Smages til med salt og peber. Hæld saucen over gratinen. 

Bages ved 200 grader i ca. 1 time.

Kanelbullar:

Modificeret fra en svensk opskrift der stod på en pakke mel.

Ca. 20 stykker

  • 50-75 gram margarine
  • 2,5 dl vegetabilsk mælk
  • 25 gram gær
  • Lidt salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 7,5 dl hvedemel (390 gram)
  • 25 gram margarine
  • ½ dl sukker
  • ½ spsk kanel

Smelt margarinen sammen med mælken, til blandingen er fingervarm. Fordel gær i en skål, hæld den varme væske over og opløs gæren i det.

Tilsæt sukker, salt, kardemomme og melet. Ælt dejen til den er smidig og slipper skålen. Dæk den til i skålen og lad hæve i 40 minutter.

Tag dejen og ælt den smidig igen. Del dejen i to og rul ud til aflange pølser, som så rulles flade.

Læg margarinen på i klatter over dejen, bland sukker og kanel og strø over. Rul dejen sammen og skær stængerne over i 10 stykker per stang. Skal traditionelt ligges i papirsforme, men dem havde jeg ingen af. Dæk bollerne til og lad hæve i yderligere 40 minutter.

Pensles med mælk og strøes med perlesukker. Jeg nøjedes med at pensle nogen af dem og puttede glasur på efter bagning i stedet.

Bages i ca. ½ time ved 200 grader.

Tun uden fisk

 

Jeg var i Malmö for ca. 2 uger siden i en butik ved navn Astrid och Aporna for at hente en hel masse sojapølser til et stort grillarrangement som vi skulle holde. Astrid och Aporna er et stort økologisk vegetarisk supermarked, med alt fra frugt og grønt, til mel og mejerivarer. Alt det man plejer at have i et supermarked, undtagen kød altså.

Tilgengæld har de et kæmpe udvalg af mærkelige kød og osteerstatninger, som jeg ellers kun har set det i Tyskland. Så det måtte jo udnyttes når man nu for en gangs skyld havde sneget sig over sundet.

Der var både kyllingelår med skind og ben, en hel hummer og alskens andet sært, man aldrig havde regnet med at se i tofu/soja udgaver. Og måske for nogens vedkommende aldrig ønskede at se. Men jeg var simpelthen nød til at teste noget af alt det her og jeg havde virkelig lyst til fisk, så jeg er kommet hjem med en hel lakseside, noget udefinerbar hvid fisk, tigerrejer og tunfisk.

Da det jo egentlig er det samme som at tilberede fiskeretter, er det ikke så meget opskrifterne jeg fokuserer på denne gang, de kommer til at være relativt simple, for jeg tænkte at jeg ville anmelde oplevelsen af de forskellige ting. Så når jeg efterhånden får trang til noget fiskeerstatning ligger jeg mine og min kærestes indtryk ud her.

Det første jeg prøvede af var tun i olie. Det lå i noget klamt rødligt stads i en vakuumpakket plastikpose og så ikke specielt tiltrækkende ud. Jeg glemte desværre at tage et billede af originalindpakningen, men det er i hvert fald ikke specielt appetitligt. Da jeg pakkede det ud startede jeg med at smage på det råt og det første indtryk var faktisk tun. Omend lidt svagt og lidt mere træg i konsistensen. Min kæreste tog en lille bid og erklærede straks at han ikke kunne lide det.

Jeg lavede en enkel pastaret med tomater, champignon og kapers, fordi det er sådan jeg plejede at kunne lide tun før tiden. Retten var helt fin og som min kæreste sagde, ville den klare sig helt fint uden tunen. Varmet op smagte den fint og passede godt sammen med resten. Den tunede smag var stadig ikke særligt kraftig, men konsistensen gjorde sig godt i retten.

Konklusion: Udmærket erstatning, ikke noget jeg ville købe særlig tit, da jeg i forvejen aldrig har lavet særlig meget mad med tun.  Det skulle da lige være den tunmousse som en af mine veninder lavede af hendes portion, den var virkelig god.

Pastaskaller med tun

  • En halv pose skaller
  • Olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 7-8 champignoner
  • 6-7 cherrytomater
  • Et halvt glas kapers
  • Saften af en halv citron
  • Basilikum
  • Salt og peber

Kog pastaen.

Skær løg, hvidløg og champignon i skiver. Cherrytomaterne skal skæres i kvarter.

Svits løg og hvidløg i en gryde i olie i et minuts tid. Tilsæt tun og steg i yderligere 1 minuts tid. Derefter kapers, lidt citron og salt og peber. Tilsæt champignoner til de afgiver noget væde og derefter cherrytomaterne så de bare lige når at blive varmet op og blive en smule bløde. Retten skal ikke have for længe, der skulle gerne være bid i grønsagerne. Når retten er færdig drysses noget revet basilikum og friskkværnet peber over. Vi spiste det med et stykke ristet rugbrød ved siden af.

Panna Cotta med rabarberkompot

Forsinket igen, puh det tyder ikke godt for min punktlighed for tiden. Men denne gang kun med en dag og ikke en hel uge.

Panna Cotta betyder kogt fløde og er helt basalt stivnet creme.  Det er en klassisk italiensk dessert, som typisk serveres med råsyltet frugt eller chokolade.

Normalt bruger mang gelatine til at få fløde til at stivne, men til den her Sojapanna Cotta bruger jeg agar agar pulver.

Jeg har lidt svært ved konsistensen, den kan godt være lidt vammelblød, men det er simpelthen den bedste kompliment til min kærestes mors hjemmedyrkede rabarber, som jeg fik en hel nettopose med hjem af igår. Vi fik også alle de jordbær vi kunne plukke, men dem guflede vi bare direkte fra skålen, de behøver ingen tilberedning, det ville næsten være en synd.

Panna Cotta

Ca. 3 små skåle

  • 3,5 dl sojamælk
  • 1 dl sojafløde(eller bare en dl mælk mere)
  • 35 gram flormelis
  • ½ vanillestang
  • Skal af ½ citron
  • 2 tsk. agar agar pulver
  • 8 spsk. varmt vand

Bland agar agar med vand i en skål og stil til side.

Varm mælk, citron, vaniljekorn og selve stangen i en gryde over medium varme i ca. 10 minutter. Tilføj agar agar og lad det opløse over varme. Tag gryden af blusset og lad blandningen køle lidt af før flormelissen piskes i. Hæld i forme og stil i køleskab i mindst en time. Jeg eksperimenterede lidt med forskellige skåle for at se hvad der ville se bedst ud, jeg tænker at det også kan være sjovt at servere dem i forskellige former og varianter, hvis man ikke lige har en samling skåle af samme størrelse.    

 

Rabarberkompot

  • 500 g rabarber
  • ½ dl sukker
  • 20 g ingefær
  • 1 stang kanel
  • 4 spsk sød hvidvin

Snit rabarberen, læg i et ovnfast fad. Riv ingefæren over og tilføj kanel, sukker og hvidvin. Bag ved 200 grader i 20 minutter.

Mislykket grill

… Men vellykket middag! Mine forældre var på besøg i weekenden og de er ægte gourmeter. Så det er en lille eksamen hver gang og måske den eneste eksamen jeg nyder at forberede til. Desuden kunne nok aldrig finde på at give dårlige karakterer, uanset hvad jeg brænder på. Og ting går jo galt en gang i mellem, men sådan lærer man at improvisere.

Det er jo sommer, så grill i haven var totalt oplagt, men selv om solen skinnede smukt i alle dagene op til, lykkedes det vejret at ændre sig fra skyfri himmel, til 13-15 grader og regn. Øv. Heldigvis har vi jo DMI, så det havde jeg forberedt mig på og sørget for at al maden ville være god om den blev grillet eller ej.

Jeg havde besluttet at lave grillet fennikkelsalat, alene af den grund at jeg altid har hadet fennikkel og mine forældre altid har serveret den til min store fortrydelse. I ovnen, på panden, rå… Men det smager jo stadig af anis! Og jeg har det præcis med lakridssmag, som jeg har det med frugt. Det hører ikke til i min aftensmad! Men alle de der konservative madtanker må jo have en ende, så nu er jeg begyndt at udfordre mine haderetter.

Men ak! Endelig har jeg taget mig sammen og tror I så de sælger den forbandede grønsag nogenvejne? Selvfølgelig ikke. Så det blev til kartoffelsalat, men skulle den i det mindste heller ikke grilles.

Seitan Merguez-pølser med to slags salater og mini peach-melba tærter

Seitan-pølser er stadig noget jeg forsøger mig frem med, fordi de nemt bare går hen og bliver til et aflangt, mærkeligt krydret brød. Når det så lykkedes kan de bruges til præcis det samme som ‘rigtige’ pølser.  Den oprindelige idé er fra Isa Chandra Moskowitz’ brunch kogebog.

8-10 stk

  • 2 ds. hvide bønner
  • 250 g hvedegluten
  • 2-3 dl grønsags bouillon
  • 3 spsk sojasauce
  • 2-3 spsk harissa
  • 2 spsk røget paprika
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 3 tsk salt
  • 2 tsk stødt fenikkel
  • 2 tsk stødt kommen
  • 1 tsk sort peber
  • 2 tsk koriander
  • 1 tsk allehånde
  • Sølvpapir
  • En stor gryde med plads til et dørslag

Mos bønnerne med en stavblender til der ikke er nogen hele stykker tilbage. Bland alle ingredienserne i, undtaget hvedegluten og bouillon. Mix hvedegluten i blandingen og tilsæt bouillon mens du ælter dejen. Tilsæt begge dele gradvist, indtil du har en formbar dej.

Del dejen op i det antal pølser du vil lave og riv samme antal sølvpapir stykker af, på ca. 40 cm hver.
Rul et dejstykke ud så det bliver aflangt. Læg stykket langs det korte stykke af sølvpapiret og rul det ind som en karamel.   

Sæt dørslaget i bunden af gryden og fyld den med vand op til bunden af dørslaget. Sæt vandet i kog og læg de indpakkede pølser i. Skal dampes i 40 minutter.

Frisk ærtesalat

  • 300 g ærter
  • 1 liter vand
  • Salt
  • 1 spsk. sukker
  • 2 dl græskarkerner
  • 1 lille hoved romaine salat
  • 1 håndfuld mynteblade
  • ½ chili
  • Citronsaft og skal

 Bring 1 liter vand i kog, med salt og sukker og kog ærterne i ca. 20 sekunder. Køl dem ned i iskoldt vand og lad dryppe af i en sigte. Skyl salaten, slyng den og skær den i passende stykker.  Læg salaten i bunden af en skål, derfter ærter og så græskarkerner. Top med en blanding af finthakket mynte, chili, citron og citronskal.

Kartoffelsalat

  • 15 nye kartofler
  • 10 små tomater
  • Olivenolie
  • Salt og peber
  • ½ citron
  • 1 dl grønne olivener
  • ¼ bundt friske basilikumblade
  • Røde peberflager
  • 1 tsk stødt koriander

Kog kartoflerne til de er møre uden at falde fra hinanden. Skær de grønne oliven i halve og cherrytomaterne i kvarte. Bland dressingen af olivenolie, citron, røde peberflager, koriander og salt og peber. Når kartoflerne er kølet ned, blandes alle ingredienserne og basilikum rives i små stykker henover.

Peach-melba minitærter

Okay, jeg troede at jeg havde fået en totalt original idé da jeg lå i min seng og to verdener smeltede sammen i min hjerne og blev til cupcaketærter. Men duh, der var selvfølgelig nogen som havde fået ideen før mig og det er jo egentlig også ret heldigt, for det betyder masser af hjælp og inspiration. Jeg fandt endda ud af at veganergeniet Lauren Ulm, som har Veganyumyum bloggen, har prøvet sig frem med fænomenet. Hun viser også en rigtig god måde at få dejen ordentligt ned i de små forme. 

Mørdej

  • 150 gram hvedemel
  • 75 gram kold margarine
  • 1/4 dl iskoldt vand

Fyld

  • 175 g hindbær
  • 450 g fersken
  • 25 g brun sukker
  • 50 g rørsukker
  • ½ vaniljestang
  • ¼ tsk. muskatnød
  • 2 spsk. majsstivelse

Crumble

  • 35 gram margarine
  • 35 gram rørsukker
  • 50 gram revet marcipan
  • 25 gram havregryn
  • 25 gram hakkede hasselnødder

 Del margarinen i små stykker over melet og bland sammen med fingrene, for ikke at give dejen for meget varme. Når margarinen er blandet med melet, tilsættes en lille smule isvand af gangen, indtil dejen er til at rulle ud. Rul ind i film og lad stå i køleskab i 15 minutter.

Blanchér fersknerne i kogende vand 1-2 minutter alt efter om de er meget modne(ikke så længe) eller hårde(fulde 2 minutter). Lad køle af, tag skindet af fersknerne og skær i små stykker.
Bland ferskner, sukker og vaniljekorn i en skål. Rør forsigtigt hindbær og majsstivelse i.

Tag den afkølede dej ud og tryk den ud i bunden af formene med fingrene. Mas bundene glatte med et glas dyppet i vand. Tryk så dej op af siderne og jævn også dem med glasset. Forbag bundene ved 200 grader i 10-15 minutter, så dejen er stiv, men ikke brunet.

Læg frugtblandningen i forbagt tærtebund og bag ved 180 grader i et kvarter til fersknerne begynder at brune lidt. I mellemtiden blandes ingredienserne til crumblen. Bland sukker, marcipan, havregryn og hasselnødder og smuldr derefter margarinen over blandingen. Vend forsigtigt margarinen i blandingen. Når tærterne har fået de første femten minutter, tages de ud og crumblen drysses over. Sæt tærterne ind i cirka endnu et kvarter. De er færdige når fyldet bobler og kan stikkes igennem med en gaffel og crumblen har fået farve.   

Servér med mynteblade på toppen og en god vaniljeis.