Posts tagged ‘Gulerødder’

Høstfest og bloggende selvforventninger

Ok, nu dropper jeg det. Jeg lover at holde op med forsøge at være totalt overskudsagtig og poste et indlæg hver uge. Fra nu af kører jeg den her blog totalt stressfrit og poster kun når jeg har lyst og mulighed for at lave noget total god mad eller andet sjov.   

Så ønsk mig tillykke med at have taget endnu et skridt mod en stressfri tilværelse.

Og så tilbage til det rigtige indlæg.

Vi har høstet! Ja altså, vi har jo høstet småting, som tomater, krydderurter og salat hele sommeren, men nu kom turen til vintergrønsagerne. De lover nattefrost engang i løbet af næste uge, så tiden er kommet til at få de stakkels rodfrugter ud af jorden og redde de sidste tomater, røde som grønne.

Her er så lidt af alt det vi høstede, der er mange flere af de samme ting, jeg synes bare det så så kønt ud i en kurv.

Det I ser her er rødbeder, gulerødder, løg, æbler, tomater, brombær, boysenbær og morgenfruer.

Vi mangler kartoflerne, blomkålen og porrerne, de to sidste skal først op senere og kartoflerne var der simpelthen så mange af at vi ikke ville kunne få dem med hjem. Det er egentlig også en god tanke. Desuden overlevede de fint i jorden sidste år, også i frost, så helt travlt har vi ikke.

Nu er turen så kommet til at få det hele opbevaret på en fornuftig og langtids holdbar måde. Til det formål vil jeg helt klart anbefale bogen ‘Root cellaring’ af parret Mike & Nancy Bubbel, to køkkenhavetossede helte, der har formået, at få alt der er værd at vide om opbevaring af frugt og grønt ned i en bog på ca. 300 sider.  

Så efter deres eksempel har vi fundet trækasserne og savsmuldet frem til rødbederne, kartoflerne, løgene og gulerødderne. Derudover skal tomaterne, bærrene og æblerne syltes og morgenfruerne bliver tørret til te. Og med alt det i kælderen, føler man sig jo helt landlig.

Reklamer

Hov! Jeg glemte vist det vigtigste

Det var egentlig meningen, at den her opskrift skulle være en del af min fake-kød anmeldelse, men midt i kampens hede glemte jeg at putte rejerne i! Ikke desto mindre er det en virkelig lækker, totalt uatentisk, thai-agtig suppe. Portobellosvampene giver en rigtig lækker mættende fornemmelse og jeg skal helt klart begynde at bruge dem til andet end at fylde dem og putte dem på en grill. Selv om det heller ikke er at kimse af.

Klar nudelsuppe i wok med marinerede portobellosvampe og aubergine:

  • 2 ‘firkanter’ spinatnudler
  • Ca. 2 liter vand eller hvor suppet du nu vil have retten
  • Olie
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk bouillon(jeg bruger vegeta eller herbamare, alt efter pengepungen)
  • En tommelfingerlængde ingefær, finthakket eller revet
  • 1 lille rød chili af de stærke
  • 1-2 gulerødder, i tynde stave
  • 4-5 forårsløg, i skiver 
  • En håndfuld sukkerærter, i tynde stave
  • 2 tsk tørret fennikel
  • En god sjat sojasauce
  • Lidt æblecidereddike
  • Marinerede grønsager:
  • 2 portobellosvampe
  • ½ lille aubergine, i tykke stave
  • 2 dl rødvin
  • ½ dl hvidvinseddike eller æblecidereddike for sødme
  • 1/4 dl sojasauce
  • 1 fed hvidløg, knust
  • Salt og peber
  • Frisk koriander

 Bland ingredienserne til marinaden sammen og hæld den over portobelloerne og auberginerne i et ovnfast fad. Sørg for at der også kommer marinade ned i svampene. Bland det godt rundt. Skal marinere i 20 minutter og ind i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time overdækket med sølvpapir.

 Steg grønsagerne i olie i ca. 5 minutter og tilsæt så eddike, soja og fennikel. Når det er stegt sammen, hældes vand og bouillon i og  bringes i kog. Simrer i 10 minutter, smages til med salt og peber, hvorefter nudlerne tilsættes og koges møre.

Når auberginen og portobelloerne er færdige, skæres portobellosvampen i skiver.

Det hele serveres i en god dyb skål hvor nudler og grønsager øses op først, derefter suppe til det næsten dækker og de marinerede grønsager lægges ovenpå. Drysses med friskhakket koriander.

Veggie laks i laxens hus

Hele forrige uge var jeg så heldig at tilbringe min ferie på en ødegård i Blekinge. Det er en kæmpestor gammel herregård i gulmalet træ og med oprindeligt møblement og køkken. Det inviterede ligefrem til at gå i ternede kjoler, flette sit hår og tage træskoene på. Jeg har dog ingen ternet kjole, men træsko og fletninger var der masser af! Og masser af blomster, som voksede overalt og duftede fantastisk i sommervarmen. Total idyl.

Hoveddelen af vores ophold blev selvfølgelig brugt på at lave god mad og læse i solen. Og for at kunne holde bloggen her opdateret blev jeg inspireret til at medbringe den laks jeg købte i Astrid och Aporna og som er en del af min serie af anmeldelser af fakekød på markedet. Det blev laksen, fordi den nærmeste by og den å der går igennem, er et af Sveriges største laksefiskesteder, kaldet Laxens Hus. Så det virkede oplagt at give en mere dyrevenlig måde at hylde laksens hjemsted på.

Når man køber laksen i frostafdelingen, ligner den fuldstændig en lakseside med skind. Jeg aner ikke hvordan de får farven frem, men skindet er lavet af tang. Når man tøer den op, er det mere tydeligt at man har at gøre med en efterligning. Der er ingen marmorering i kødet og skindet er uden lighed med skæl. Det er dog for mit vedkommende meget beroligende, da jeg også i frostafdelingen så bacon komplet med fedtmarmorering(gys). 

For at smage på laksen lavede vi to forskellige retter. En simpel italiensk pastaret fra Brdr. Harder(hvis bøger, trods indholdet af kødretter, jeg varmt kan anbefale både for opskrifter og underholdende forfatterskab) og en svensk laksegratin, inspireret af noget vi så i en fiskeforretning. Den første ret var god og meget hverdagsagtig, laksen skar vi ud i skiver og stegte på en pande. Desværre fik de lidt for meget, grundet tvivl om hvordan de skulle behandles, så det var lidt svært at bedømme konsistensen. Smagen var let røget og havde faktisk en lakseagtig smag på sin egen måde. Som med tunen, havde den en slags skygge af den ægte smag og også denne gang blev vi enige om at retten ville have været ligeså god uden kød.

Laksegratinen derimod, som var en pludselig idé jeg fik på vej hjem, træt og med planer om at se min første fodboldkamp fra start til slut(VM-finalen, en skuffelse for mig, der troede at de to største hold da måtte give den bedste kamp, men nej) var en ubetvivlet succes! Ideen kom egentlig fordi jeg troede at vi havde en sojamatgrädde(sojafløde for de ikke så svensktalende), men den havde vi vist glemt på vejen hjem. Tilgengæld havde vi både sojamælk og kokosmælk, så det lod sig da gøre.

I denne ret kommer veggielaksen til sin fulde ret. Både konsistensen og smagen passer perfekt i retten og som med den ægte vare, er fløde bare sagen. Gratinen er noget mere vandet end dem jeg plejer at lave, men det gør den absolut ikke dårligere. Så hvis man føler sig fristet til at prøve en fakelaks, så vil jeg varmt anbefale at prøve denne ret.  

 Pasta med laks:

Til 2 personer

  • 150 gram tagliatelle(man skal egentlig bruge fettucine, men det er en frisk pasta med æg i)
  • ½ veggelaks
  • Olivenolie
  • 2-3 gulerødder
  • 1 stort eller to mellem gule løg
  • 1 fed hvidløg
  • 5-6 champignoner
  • Ca. ½ sojafløde
  • En stor håndfuld spinat(vi brugte frisk skvalderkål fra haven)
  • Salt og peber

Kog pastaen. Steg laksen til den er en smule sprød på hver side på en pande med olie. Tag laksen af panden igen og hold dem varme. Løg i store både, finthakket hvidløg, champignoner i halve og gulerødder i kraftige stave smides på panden, også med olie, i 3-4 min. til de er møre, men stadig har bid. Hæld fløde på, så meget man har samvittighed og lyst til. Smag til med salt og peber. Til sidst tilsætter man skvalderkål eller spinat og rører rundt til den falder sammen. Server på en tallerken med pasta i bunden, grønsager, laks og til sidst sauce. 

Laksegratin:

Som en fodnote, vil jeg lige nævne at billedet her, ikke gør retten ære. Jeg var simpelthen bare for utålmodig til at gøre noget stort ud af billederne.

Til 2 meget sultne, eller 4 normaltspisende

  • En halv veggielaks
  • 6-7 kogte kartofler
  • 1 gult løg
  • 1 bøftomat eller 2 mindre sorter
  • ½ dåse kokosmælk(kan erstattes af sojafløde)
  • 2 dl kold sojamælk rørt tyk med 1-2 tsk eddikke eller citronsaft
  • 2-3 spsk b-gærflager
  • Muskatnød
  • ½ bundt persille
  • ½ bundt dild
  • Salt og peber

Skær laks, kartofler, løg og tomat i skiver. Læg kartoflerne nederst i et ovnfad, efterfulgt af løg, tomat og til sidst laksen. Hak de friske krydderurter fint. Bland kokos og sojamælk og tilsæt krydderier inklusiv gærflager. Smages til med salt og peber. Hæld saucen over gratinen. 

Bages ved 200 grader i ca. 1 time.

Kanelbullar:

Modificeret fra en svensk opskrift der stod på en pakke mel.

Ca. 20 stykker

  • 50-75 gram margarine
  • 2,5 dl vegetabilsk mælk
  • 25 gram gær
  • Lidt salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 7,5 dl hvedemel (390 gram)
  • 25 gram margarine
  • ½ dl sukker
  • ½ spsk kanel

Smelt margarinen sammen med mælken, til blandingen er fingervarm. Fordel gær i en skål, hæld den varme væske over og opløs gæren i det.

Tilsæt sukker, salt, kardemomme og melet. Ælt dejen til den er smidig og slipper skålen. Dæk den til i skålen og lad hæve i 40 minutter.

Tag dejen og ælt den smidig igen. Del dejen i to og rul ud til aflange pølser, som så rulles flade.

Læg margarinen på i klatter over dejen, bland sukker og kanel og strø over. Rul dejen sammen og skær stængerne over i 10 stykker per stang. Skal traditionelt ligges i papirsforme, men dem havde jeg ingen af. Dæk bollerne til og lad hæve i yderligere 40 minutter.

Pensles med mælk og strøes med perlesukker. Jeg nøjedes med at pensle nogen af dem og puttede glasur på efter bagning i stedet.

Bages i ca. ½ time ved 200 grader.