Gulerod

Jeg ved godt at det ikke er mandag, men nogengange er der bare for meget mad til kun at poste om mandagen 🙂 Så den slags smuttere kommer der nok flere af.

Gulerodskage er lidt af en klassiker og det er cupcakeversionen efterhånden også ved at at være, specielt i USA. Isa Chandra Moskowitz har i sin bog Vegan Cupcakes Take Over The World, en yndig lille sag i øvrigt, også en opskrift på denne fantastiske kage. Men den er fyldt med sukker og hvidt mel og jeg var i humør til noget sundt og ikke alt for sukkerholdigt, det eneste krav var at det stadig skulle være en kage! Egentlig giver jeg sjældent meget for de der sunde kager og jeg er overbevist om at de fleste smager røvsygt og klidagtigt.

Ikke desto mindre kastede jeg mig ud i projektet, da det viste sig at jeg havde en masse dadler der skulle bruges snart og derudover alt andet man skal bruge til en sund, helsende, sukkerfri, fuldkornsgulerodskage. Noget skulle dog gå galt undervejs.

Der er simpelthen det ved mig, at jeg er en kujon når det kommer til kage. De veganske guder forbyde at min kage nogensinde skulle smage dårligt, så da jeg havde blandet min dej, så den først og fremmest tør ud, så olie skulle der da i! Nu havde jeg jo allerede erstattet vand med vaniljemælk, så man kunne vel bryde lidt med reglerne. Så stod den der og kiggede på mig dejen, som så ikke længere var tør. Men, kan dadler virkelig søde en hel kagedej? Det skulle ikke komme an på en prøve den dag så jeg sneg lidt agavesirup i for at være sikker og så skyndte jeg mig ellers fylde dem i forme og putte dem i ovnen, inden rørsukkeren overfaldt mig.

Og i dagens anledning fik jeg brugt mine miniforme, som er sååå nuttede og pastelfarvede at jeg bare måtte købe dem, mens kæresten stod i baggrunden og rullede med øjnene. Lidt dukkehustrang har man vel. Men de kom i hvert fald ud af ovnen og de smagte rigtig godt! Jeg kunne endda have undværet siruppen, dadlerne gjorde et udmærket stykke arbejde.
Specielt fordi jeg kom til at putte lidt ahornsirupglasur pĂĄ… Ups. Den opskrift har jeg forresten bøffet fra HappyHerbivore, men jeg skriver den ogsĂĄ lige her pĂĄ siden, da jeg har øget mængden lidt og tilsat noget mælk.

Herresunde fuldkornscupcakes! Eller noget…

  • 180 g hvedemel
  • 60 g fuldkornshvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 3 dl sojamælk med vanille
  • 3 dl hakkede dadler
  • 2,5 dl rosiner
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk knust ingefær
  • ½ tsk nelikke
  • ½ tsk muskat
  • 100 g revet gulerod
  • 50 g hakkede valnødder
  • 1 dl appelsin eller ananasjuice
  • 2 tsk eddike
  • 1 dl olie
  • Evt. agavesirup

Forvarm ovnen til 180 grader
Bland mel, bagepulver, natron og salt i en skål og sæt til side. Bland sojamælk, dadler, rosiner og krydderier i en gryde og bring i kog. Lad simre i ca. 5 min, til massen er blevet tyktflydende. Tilsæt gulerod, valnødder, olie, juice, edikke og sirup, hvis du bruger det. Bland med de tørre ingredienser og hæld i muffin forme. Bag i ca. 20 min, til man kan stikke en kniv eller tandstik i dem, uden at noget hænger ved.

Hvis man vil have en sundere version, kan man udelade olien til fordel for lidt mere juice, og erstatte mælk med vand.

Icing

  • 125 g flormelis
  • 4 spsk ahornsirup
  • 1 tsk kanel
  • Evt. sojamælk med vanille

Bland flormelis, sirup og kanel og pisk luftigt med en elpisker. Tilsat sojamælken, hvis massen er for stiv. Hæld på de afkølede cupcakes og pynt evt. med hele valnødder, tranebær, eller andet.


Velbekomme.