Posts tagged ‘Svampe’

Forbandede for tidlige lorte efterår… Fuck

JA! Jeg er en af de mennesker der bliver vildt påvirket af vejret og den her skodsommer har kickstartet min vinterdepression. Og det er ikke engang mørkt om aftenen endnu… Suk. Indian summer, jeg venter stadig.

Nå, men nu hvor det er blevet koldt, er det tid til en rigtig god suppeopskrift. Velbekomme

Svampesuppe til 4 personer: 

– Olie
– 2 Porrer, skivet
– 2 hvidløg, skivet
– Ca. 1 kg østershatte med rod, hakket groft
– 5 dl god grønsagsbouillon
– 5 dl kogende vand
– 3 kviste frisk timian, finthakket
– 1 kvist oregano, finthakket
–  ¼ – ½ rød chili efter smag, skåret i skiver
– Saften af en halv citron
– 1 sojafløde
– Godt med salt og peber

Sauter porrer og hvidløg i olien i 2 minutter, tilsæt svampene og steg til de er faldet sammen. Hæld bouillonen i sammen med krydderurterne og chililen og bring i kog. Skru derefter helt ned og lad simre i en halv time.
Hæld fløden i og blend derefter med en stavnblender, til den er cremet og ensartet. Fortynd med det kogende vand til retten er flydende nok til at være suppe. Smag til med salt og peber.
Server med persille på toppen, citron i skiver og en godt stykke brød.

Passer fantastisk til et godt glas hvidvin.

Hov! Jeg glemte vist det vigtigste

Det var egentlig meningen, at den her opskrift skulle være en del af min fake-kød anmeldelse, men midt i kampens hede glemte jeg at putte rejerne i! Ikke desto mindre er det en virkelig lækker, totalt uatentisk, thai-agtig suppe. Portobellosvampene giver en rigtig lækker mættende fornemmelse og jeg skal helt klart begynde at bruge dem til andet end at fylde dem og putte dem på en grill. Selv om det heller ikke er at kimse af.

Klar nudelsuppe i wok med marinerede portobellosvampe og aubergine:

  • 2 ‘firkanter’ spinatnudler
  • Ca. 2 liter vand eller hvor suppet du nu vil have retten
  • Olie
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk bouillon(jeg bruger vegeta eller herbamare, alt efter pengepungen)
  • En tommelfingerlængde ingefær, finthakket eller revet
  • 1 lille rød chili af de stærke
  • 1-2 gulerødder, i tynde stave
  • 4-5 forårsløg, i skiver 
  • En håndfuld sukkerærter, i tynde stave
  • 2 tsk tørret fennikel
  • En god sjat sojasauce
  • Lidt æblecidereddike
  • Marinerede grønsager:
  • 2 portobellosvampe
  • ½ lille aubergine, i tykke stave
  • 2 dl rødvin
  • ½ dl hvidvinseddike eller æblecidereddike for sødme
  • 1/4 dl sojasauce
  • 1 fed hvidløg, knust
  • Salt og peber
  • Frisk koriander

 Bland ingredienserne til marinaden sammen og hæld den over portobelloerne og auberginerne i et ovnfast fad. Sørg for at der også kommer marinade ned i svampene. Bland det godt rundt. Skal marinere i 20 minutter og ind i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time overdækket med sølvpapir.

 Steg grønsagerne i olie i ca. 5 minutter og tilsæt så eddike, soja og fennikel. Når det er stegt sammen, hældes vand og bouillon i og  bringes i kog. Simrer i 10 minutter, smages til med salt og peber, hvorefter nudlerne tilsættes og koges møre.

Når auberginen og portobelloerne er færdige, skæres portobellosvampen i skiver.

Det hele serveres i en god dyb skål hvor nudler og grønsager øses op først, derefter suppe til det næsten dækker og de marinerede grønsager lægges ovenpå. Drysses med friskhakket koriander.