Forbandede for tidlige lorte efterår… Fuck

JA! Jeg er en af de mennesker der bliver vildt påvirket af vejret og den her skodsommer har kickstartet min vinterdepression. Og det er ikke engang mørkt om aftenen endnu… Suk. Indian summer, jeg venter stadig.

Nå, men nu hvor det er blevet koldt, er det tid til en rigtig god suppeopskrift. Velbekomme

Svampesuppe til 4 personer: 

– Olie
– 2 Porrer, skivet
– 2 hvidløg, skivet
– Ca. 1 kg østershatte med rod, hakket groft
– 5 dl god grønsagsbouillon
– 5 dl kogende vand
– 3 kviste frisk timian, finthakket
– 1 kvist oregano, finthakket
–  ¼ – ½ rød chili efter smag, skåret i skiver
– Saften af en halv citron
– 1 sojafløde
– Godt med salt og peber

Sauter porrer og hvidløg i olien i 2 minutter, tilsæt svampene og steg til de er faldet sammen. Hæld bouillonen i sammen med krydderurterne og chililen og bring i kog. Skru derefter helt ned og lad simre i en halv time.
Hæld fløden i og blend derefter med en stavnblender, til den er cremet og ensartet. Fortynd med det kogende vand til retten er flydende nok til at være suppe. Smag til med salt og peber.
Server med persille på toppen, citron i skiver og en godt stykke brød.

Passer fantastisk til et godt glas hvidvin.

Tilbagekomst – og så endda med pizza

Wow, det er faktisk over et halvt år siden jeg sidst skrev et indlæg. Det er alt alt for længe og jeg har gemt mig bag lige så mange dårlige undskyldninger, som jeg normalt har for at ungå at tage ud at løbe. For at komme med nogen af undskyldningerne, blev det vinter og jeg kan simpelthen ikke få min mad til at se godt ud uden dagslys. Det må jeg nok finde en løsning på, eftersom at man i Danmark tilbringer tre fjerdedele af sine døgn i overvejende mørke.
Derudover droppede jeg ud af universitetet og er lige gået i lære som skrædder og det er lidt af en tidssluger.

Men! Intet af dette burde stoppe mig og det kommer det forhåbentlig heller ikke til fra nu af. Forresten hvis nogen har en dagslyslampe eller andet smart fotogear eller gode råd til god lyssætning, ville jeg være evigt taknemmelig.

Og så tilbage til det som denne her blog egentlig handler om 🙂

I dag skal vi se på kunsten at lave en virkelig god pizza. Jeg tror det var Adam Price der fortalte at den værste pizza han nogensinde havde fået serveret var en ananaspizza med dåsetomatsovs, på en franskbrødsagtig bund og det lyder meget henaf hvad de fleste jeg kender, inklusive mig selv, startede ud med at lave. Og det er måske nogenlunde så lige så langt væk fra ægte pizza som en rullekebab. Det er ikke for at være snobbet, at jeg siger dette, en af dette hjems yndlingspizzaer er faktisk den kebabpizza jeg har postet om tidligere, men man burde unde sig selv at lave nogle gode klassiske italienske pizzaer, som aldrig har set skyggen af et dansk pizzeria.   

En virkelig god pizza handler i bund og grund om en rigtig god ovn, en rigtig god dej og nogle rigtig gode råvarer.

Er man en rigtig pizzaentusiast skal man finde en mulighed for at bage dem ved åben ild. På grund af den høje direkte varme bliver bunden helt sprød og luftig på ingen tid, samtidig med at fyldet ikke får for meget og bliver slattent, som er hvad der ofte sker i en normalt ovn. Vi var i Sverige på ødegårdsferie her i sommer og fandt ud at det over 100 år gamle oprindelige køkken stadig var brugbart. Hurra! Alt den uge blev bagt, stegt og kogt med brænde i  jernkomfur. 

Det er selvfølgelig ikke en mulighed for alle, men prøv det hvis du får muligheden! Derudover kan også sagtens nøjes med en almindelig ovn, men det er anbefalelsesværigt at købe sig en stenovnsplade, for at få noget af den ekstra varme en pizza har behov for.  

Når det kommer til den gode dej og de gode råvarer er det lidt nemmere. Den bedste pizzadejs opskrift vi har prøvet kommer sjovt nok fra en  bog der hedder ‘Ikke altid Pizza’ af Andreas og Thomas Harder, to dansk-italienere med hang til god mad og gode historier. Jeg bringer afsnittet om pizzadej længere nede i sin fulde længde, også bare for at vise hvor fantastisk en bog det er. Den er svær at finde, men hvis du er interesseret i italiensk mad er den værd at støve op.

Den pizza jeg har valgt at sætte fokus på i dette indlæg, lyder nok umiddelbart lidt mærkelig, men jeg lover dig, det er en af de bedste pizza du nogensinde har smagt! Hvis du har brug for en blæremiddag, er det her et nemt, men imponerende valg. Aiolien fungerer som ost, da den bobler op og bliver mørk i overfladen når den kommer i ovnen.

Verdens bedste pizza i verdens bedste pizzaovn:

Rigtig god pizzadej fra en rigtig god kogebog(til 1 stor pizza):

(Læg mærke til det fantastiske sprog i vejledningen, den er skrevet direkte af fra bogen, fordi den er så god)

–          2 dl lunkent vand
–          En pose tørgær
–          100 g rugmel
–          2 spsk olivenolie plus olie til smøring af skålen og dejen
–          ½ tsk salt
–          500 g hvedemel

½ dl lunkent vand hældes i en skål, og gæren og rugmelet røres i. Lad blandingen hvile i 20-30 minutter. De 2 tsk olivenolie og saltet røres i sammen med den resterende 1½ dl dl lunkent vand. Hvedemelet røres i. Dejen, der nu gerne skulle være blød og let klistret, æltes med hurtige og lette bevægelser. Hvis dejen er for klistret tilsættes lidt hvedemel, så lidt som muligt; er den for tør, tilsættes olivenolie. En blød og let fugtig dej giver en sprød skorpe. Der æltes i 10-15 minutter. Dejen pensles med olivenolie og lægges i en skål, der ligeledes er penslet. Skålen dækkes med et viskestykke og stilles et varmt sted(30 grader eller deromkring), hvor den hæver i 2 timer. Den smukt hævede dej klaskes sammen og formes som en kugle(denne del af operationen kræver en betydelig karakterstyrke). Kuglen hæver i 45 minutter, hvorefter den er klar til bagning.

Pizzaen bages ved ca. 250 grader i 15-20 minutter.

Denne fortrinlige dej ville i Italien kunne indbringe ethvert pizzeria en bøde. Det italienske politi har en særlig afdeling med det flotte navn nuclei antisofisticazione, hvis opgave er at hjemsøge restauranter og institutionskøkkener for at sikre, at hygiejnereglerne og fødevarelovgivningen bliver overholdt. Dette meget emsige pizzapoliti skal blandt andet sørge for, at pizzabagerne kun bruger jomfru-olivenolie, og at deres tomater, mozzarella og øvrige ingredienser er af den rigtige kvalitet.

Pizza med aioli, karamelliserede hvidløg og svampe:

Denne er varieret hen over en opskrift fra The Millenium Cookbook

Karamelliseret hvidløg:

–          16 fed hvidløg
–          2 tsk. jomfru-olivenolie
–          1,5 dl bouillon
–          1 tsk. sukker
–          1 tsk. rødvinseddike
–          1 tsk. sojasauce
–          1 tsk. frisk rosmarin, finthakket

Bland hele molevitten i en lille gryde og bring i kog. Reducer derefter til lav varme og lad simre i ca. 15 minutter indtil det er mørkt og sirupsagtigt. Hvis den bliver for klæg, tilsæt vand og varm videre. Når det har nået den rette konsistens, fjern den da fra varmen. Lige før de skal på pizzaen, mases hvidløgene en smule med grydeskeen. 

Aoli:

Lav en almindelig vegansk mayonnaise, men på olivenolie og blend derefter 2 store fed hvidløg i, pr. 3-4 dl.

Topping:

–          2 portobello svampe i tynde skiver, eller almindelige champignoner, i skiver, til de fylder pizzaen
–          2 spsk. pinjekerner
–          Røde peberflager efter smag
–          Salt og peber

 På den udrullede dej, spredes 3 eller flere spiseskeer aioli ud og toppes med svampe, karamelliserede hvidløg, pinjekerner og røde peberflager, i denne rækkefølge.  Slut af med salt og godt groft kværnet peber.

Bages som beskrevet i pizzadejs opskriften.

Til sidst, giver jeg lige en et par forslag til andre gode pizzaer, som vi også prøvede af på ødegården. De her er lidt mere klassiske, men stadig rigtig gode.

Andre gode pizzaer:

Fyldet er nævnt i den rækkefølge det skal kommes på pizzaen:

–          God olivenolie, meget fint skivede kartofler, tynde rødløgsringe, finthakket salvie og rosmarin, rigeligt salt og peber.

–          Aioli, aubergine og artiskokhjerter, hvidløgsolie, salt og peber(denne pizza passer også fortrinligt med pesto genovese)

–          Tomatsovs, squash, rødløg, peberfrugter, hvidløgsolie, salt og peber

Hvidløgsolie:

Man blender 2 dl. god olivenolie med en håndfuld friske krydderurter såsom timian og oregano, 2 spsk. hvidvinseddike, 2 fed hvidløg og salt og peber

Skraldetema og en dag der skal fejres

Glædelig World Vegan Day! I dagens anledning har jeg lavet et ekstra langt indlæg. Så er det op til den enkelte om al den tekst er straf eller belønning.

Vi plejer at skralde. Rigtig meget. Det har sådan en dejlig tendens til at skabe lidt plads i økonomien. Men vi har været rigtig sløve til at få det hen over sommeren og det kan mærkes på  budgettet. Til gengæld giver det lidt frihed hvad angår madlavningen, for så bestemmer man jo selv hvad man vil lave. I de sidste par måneder har vi sået taget os sammen og fået skraldet rigtig meget. Og haft heldet med os. For uanset hvor meget frihed indkøb giver til at lave hvad vi vil, er det altid bedre med lidt økonomisk frihed til at købe de lækre økodetaljer og alt det der.

Med det følger dog altså at vores menu står på nogle ret ens ting for tiden, for det er sådan med skraldning, at butikkerne smider nogenlunde de samme ting ud hver dag. Derfor har jeg haft svært ved at finde på retter, som var spændene at smide på, for ingredienslisten har været ret ensformig i et stykke tid.

Men så var det jeg tænkte, at jeg da også lige så godt kunne rapporter om vores hverdag som skraldere og hvad vi får ud af den ret tilfældige grønt sammensætning vi får ud af at hente butikkernes aflagte varer. Det giver en rigtig god erfaring og føling med sine madvarer, at skulle finde på retter ud fra bestemte råvarer og man lærer at trække på sine erfaringer fra tidligere retter, når man kombinerer dem på nye måder. Derfor har de retter jeg viser i dag også opskrifter fra tidligere indlæg, for mange af de ting jeg har vist før, er en del af mit basisrepetoire, som kan genbruges på mange nye måder.

Som sagt smider butikkerne nogenlunde de samme ting ud og det lader til at se ens ud landet over. Så jeg vil starte med at liste de mest almindelige efterårsting op og derefter fortælle lidt om hvad vi har brugt nogen af dem til på det seneste. Og fra nu af vil jeg i mine indlæg skrive hvilke ingredienser der er skraldet. 

Vi findet næsten altid, bananer, æbler, nektariner, spidskål, porrer, forårsløg, broccoli, gulerødder, kartofler, peberfrugter, dild, karse, purløg, bladselleri, agurker og tomater.

Frugterne bruger vi til morgenmad, skåret i stykker med sojamælk og en god fiberrig müsli på. Det er vist den morgenmad jeg har spist de siste 4 år, jeg kan simpelthen ikke få andet ned tidligt om morgenen, men müslien giver en god fylde i maven, indtil jeg kan tænke på mere fast føde.

Når man taler vegansk frokost er et klassisk problem at stort set al dansk frokost består af kødpålæg og i starten kan det være svært at finde erstatninger for leverpostej og kødpølse. Jeg har tidligere vist en af  de ting jeg spiser til frokost ude, men vi har brugt rigtig meget tid på at udvikle gode frokostmuligheder og når vi rigtig vil forkæle os selv, ser tallerkenen sådan ud:

Det er et lille udnsit af vores yndlings smørrebrød; Fra venstre bagerst er det krigsfisk, tomat-agurke mad, kartoffelmad og forrest en hummus mad med avocado. De tre første med dild-mayonaise(opskrift følger længere nede) og alle på hjemmebagt rugbrød. Selvom rugbrød også er noget der bliver smidt ud hele tiden, har vi taget valget om at bage det selv, fordi købe rugbrød simpelthen er noget af kedeligste på denne jord! 

De tre første madder giver sig selv, bare server dem med margarine under og karse eller purløg på toppen. Krigsfisk er noget vi har lært i folkekøkken, det er en velsmagende efterligning af den klassiske panerede fiskefilet. Det er noget gris, men det smager sindssygt godt!

Krigsfisk:

• Pastinakker, persillerod eller knoldselleri
• Rasp og/eller rugmel
• Salt og peber
• Olie 

Jeg bruger helst pastinakker eller persille, det giver sådan en pæn fiskeagtig form, men knoldselleri smager lige så godt, hvis man nu tilfældigvis har skraldet den.

Det man gør er, at man skærer sin rodfrugt i skiver på ca. ½ cm tykkelse og koger dem i omtrent 5 minutter så de er møre, men ikke går i stykker når man tager dem op.

Hav en skål med rasp, mel, salt og peber klar. Tag fiskene op af vandet en af gangen og dæk dem med melblandingen i skålen. Det er vigtigt at fiskene stadig er våde, ellers hænger det ikke fast.

Krigsfisk er bedst friturestegt, men man kan også nøjes med at stege dem på en mellemvarm pande. Dog har raspen mere tendens til at falde af på denne måde. Steges til de er gyldenbrune.

Ud over at smage virkelig godt på rugbrød med mayo til, er de også rigtig gode med kogte nyekartofler og salviesmør. Mmm!

Mayonnaise med dild:

•  1 spsk hørfrø, hele eller knust
• 3 spsk kogende vand
• 3-4 dl olie, ikke oliven, eller bare til mayoen er mættet
• 2 spsk citron
• 1 tsk Dijonsennep
• 1 tsk salt
• 1 tsk sukker
• 1 bundt frisk dild, hakket fint

Bland kogende vand og hørfrø i skål med låg på. Lad køle af, mens du rører rundt i det en gang i mellem. Rør sennep, salt og sukker i hørfrøene og blend massen i en foodprocessor eller brug en stavblender. Hæld derefter langsomt olie i mens blenderen kører, i starten kun meget lidt og øg mængden mere efterhånden. Mængden af olie er vejledende, da det er noget man finder ud af med tiden. Når ca. halvdelen af olien er hældt i, tilsætter man citronen. Slut af med at røre den hakkede dild i.
Vigtigt! Alle ingredienserne skal have stuetemperatur, ellers skiller mayonnaisen!

Til aftensmad har vi haft en del forskelligt, men jeg har selvfølgelig glemt at tage billeder af det meste. To af mine yndlings har jeg dog husket. Nemlig en veganiseret udgave af pizzamandens dejligt fedtede kebab-pizza og en lidt italianiseret udgave af en god dansk ret; kartoffelsalat med tofupølser.

‘Kebab/shawarma’-pizza

Jeg kan ikke lige huske hvordan normalt laver min pizzadej, det varierer lidt alt efter hvilket mel vi har, men vi plejer at lave den med noget fuldkornsmel af en art.

Udover shawarma på denne noget så fedtede pizza, har vi vegansk mozzerella fra ‘The Uncheese Cookbook, en tomatsovs på bunden, tyvstjålet fra Månebarnet og peberfrugt i tern. Efter den er bagt har vi tilføjet salat, agurk, tomat og den dildmayo der står beskrevet længere oppe.

Vegansk shawarma af sojaprotein:

• 100 gram sojaprotein i strimler
• 1 spsk bouilion, eller en terning
• 2 fed hvidløg, knust
• 1 spsk  af hver allehånde, spidskommen, koriander, paprika(evt. røget)
• Salt og peber

Sojaproteinen ligges i blød med alle krydderiene og dækkes med låg i 10 min.

• Sojaproteinen opblødt, som ovenfor
• 2 fed hvidløg, knust
• 1 spsk  af hver allehånde, spidskommen, koriander, paprika(evt. røget) og sort peber
• ½ dl æbleeddike
• 1 dl olie
• Salt og peber
• 3 spsk sojasauce

Sojaproteinen blandes med olien, edikken og krydderierne og stilles på køl i en time. 
Steges herefter i rigelig olie og sojasauce til proteinen har fået en brun stegeskorpe.

Vores udgave af ‘ The Uncheese cookbook’s buffalo mostarella’:

• 5 dl sojamælk
• 2½ dl gærflager
• ½ dl havregryn
• ½ dl tahin
• ½ dl majsstivelse eller 1 spsk agar agar
• 3-4 spsk citronsaft
• 1 tsk salt
• 1 spsk olie

Den oprindelige opskrift bruger arrowroot, kuzu eller majsstivelse, men vi bruger agar agar, fordi det giver en mere fast ost, som er til at skære i frem for at smøre ud.

Hvis du bruger agar agar: Mælken bringes i kog i en gryde og agar agar piskes i. Hvis du bruger en af de andre skal det bare i samtidig med resten og varmer det bagefter.

 Alle ingredienser blendes i til alt er opløst og hældes i en smurt form af passende størrelse.

Kartoffelsalat med tofupølser

Der er ikke så meget opskrift over denne ret, kartoffelsalaten består af kogte kartofler, oliven, peberfrugt og dildmayo(ja, den er vi meget glade for). Tofupølserne er for en gangs skyld købt gennem VeganWonderland, de er udmærkede, men har den der klamme partypølse lugt. Derudover er de serveret med Mogens rugbrød, ketchup og dijonsennep.

Høstfest og bloggende selvforventninger

Ok, nu dropper jeg det. Jeg lover at holde op med forsøge at være totalt overskudsagtig og poste et indlæg hver uge. Fra nu af kører jeg den her blog totalt stressfrit og poster kun når jeg har lyst og mulighed for at lave noget total god mad eller andet sjov.   

Så ønsk mig tillykke med at have taget endnu et skridt mod en stressfri tilværelse.

Og så tilbage til det rigtige indlæg.

Vi har høstet! Ja altså, vi har jo høstet småting, som tomater, krydderurter og salat hele sommeren, men nu kom turen til vintergrønsagerne. De lover nattefrost engang i løbet af næste uge, så tiden er kommet til at få de stakkels rodfrugter ud af jorden og redde de sidste tomater, røde som grønne.

Her er så lidt af alt det vi høstede, der er mange flere af de samme ting, jeg synes bare det så så kønt ud i en kurv.

Det I ser her er rødbeder, gulerødder, løg, æbler, tomater, brombær, boysenbær og morgenfruer.

Vi mangler kartoflerne, blomkålen og porrerne, de to sidste skal først op senere og kartoflerne var der simpelthen så mange af at vi ikke ville kunne få dem med hjem. Det er egentlig også en god tanke. Desuden overlevede de fint i jorden sidste år, også i frost, så helt travlt har vi ikke.

Nu er turen så kommet til at få det hele opbevaret på en fornuftig og langtids holdbar måde. Til det formål vil jeg helt klart anbefale bogen ‘Root cellaring’ af parret Mike & Nancy Bubbel, to køkkenhavetossede helte, der har formået, at få alt der er værd at vide om opbevaring af frugt og grønt ned i en bog på ca. 300 sider.  

Så efter deres eksempel har vi fundet trækasserne og savsmuldet frem til rødbederne, kartoflerne, løgene og gulerødderne. Derudover skal tomaterne, bærrene og æblerne syltes og morgenfruerne bliver tørret til te. Og med alt det i kælderen, føler man sig jo helt landlig.

Havelækkerier

Her er en af de første ting vi for alvor har fået ud af haven, bortset fra en masse tomater og krydderurter, som jeg ikke lige har fået skrevet om.

I amagerhaven står en kæmpe ribsbusk, som bare ikke holder op med at give bær, så jeg har hele fryseren fuld og det har alle jeg kender snart også. Men det er jo absolut ikke en dårlig ting, det er bare lige at finde noget at bruge så mange ribs til. Det er nemlig ikke det bær jeg plejer at bruge mest og mit sidste safteventyr blev til gelé, så jeg skal lige komme mig over min ribsangst før jeg kaster mig ud i sådan et projekt igen. I det hele taget går alle mine saftprojekter altid i vasken og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg gør forkert. Jeg tror jeg er blevet forbandet.

Heldigvis passer alle bær jo perfekt i både kage og smoothies så på den kant har den ikke fået for lidt! Vi har faktisk lavet næsten gratis smoothies de sidste par uger, da bærrene enten er fra haven eller skraldet, lige som man altid kan skralde bananer og soyjamælken laver vi jo selv til et par kroner literen. Det er da luksus.

Derudover fik jeg testet en af Isas brunchkager, som også kan klare alle slags bær  og ribs er langtfra undtagelsen. Mums.

Coffeecake med ribs og uden kaffe

Som man kan se, er bærrene i min kage faldet ned til bunden og det synes jeg egentlig er ret pænt, men hvis man gerne vil have bærene til at ligge sådan lidt mere spredt, skulle et godt tip være lige at vende dem i mel inden man vender dem i resten af dejen. Så skulle de gerne ‘suge’ sig fast og blive siddende.

• Topping:
• 140 gram hvedemel
• 65 gram brun farin
• 1 tsk kanel
• 1/4 tsk muskatnød
• 6 ml rapsolie
• Kagen:
• 1,7 dl soyamælk eller anden mælk
• 1 tsk æblecidereddike
• 70 gram sukker
• 1 dl rapsolie
• 1 tsk vanillesukker
• 160-70 gram hvedemel
• 2 tsk bagepulver
• ½ tsk salt

Forvarm ovnen til 190 grader og smør en ca. 20 cm rund springform. Bland sojamælk og eddike og sæt til side.

Topping:

Bland mel, farin, kanel og muskatnød i en lille skål. Hæld langsomt rapsolien i, ca. en spsk af gangen og brug fingrene til at blande det hele sammen, til det former sig som krummer.

Kagen:

I en stor skål blandes mælke eddike blandingen, sukker, rapsolie og vanillesukker. Si mel, bagepulver og sukker i og rør til det er en glat dej. Tilsæt 145 gram ribs og vend forsigtigt ind i dejen.

Hæld blandingen i formen, drys toppingen ligeligt ud over kagen og tryk det en smule ned. Bages i 35 til 40 min eller til man kan stikke en kniv i uden dejen klistrer til den.

Lad køle mindst en time. Ser pæn ud med lidt flormelis siet ud over.

Tyvhugget fra Vegan Brunch af Isa Chandra Moskowitz

En stor fejl eller en lille ligegyldighed

Så følger endnu en anmeldelse af produkterne i Astrid og Apornas fakekød afdeling. Denne gang er turen kommet til tigerrejerne, som ser uhyggeligt ægte ud! Jeg tænkte længe over hvordan de skulle serveres, for det var faktisk dem jeg havde glædet mig mest til. Jeg har altid elsket rejer og det er måske en af de sidste ting jeg stadig savner, så forventningerne var store.

Første gang vi brugte dem var på grillen sammen med en hel masse grønsager på spyd. De var kedelige og smagløse, men vi tænkte at de måske bare manglede lidt marinade og nogle andre omstændigheder.

Jeg har længe gerne villet prøve at lave noget med miso og hvad mere oplagt til det formål end en misosuppe, som i følge opskrifterne passer fantastisk med rejer.

Jeg vil spare jer for opskriften på en smagløs og lidt ligegyldig suppe, det var mit første forsøg og den var ikke nget at skrive hjem om. Rejerne tilgengæld var forfærdelige. De føltes som at tygge en blanding mellem en stor elastik og for gamle blæksprutteringe, hvis nogen kan huske hvordan de føles i munde. De smagte af ingenting og måske en smule reje, men det kan bare have været min fantasi.

Så som konklusion, køb dem ikke, medmindre du er ude efter en meget stor udfordring.

Her er nogle opskrifter på miso, når jeg nu ikke har tænkt mig at afsløre min egen:

Hearty misosoup with prawns and eggplant – Den opskrift jeg baserede min anmeldelse på

Vegweb – Vegwebs liste med misosuppeopskrifter, der er mange!

Stress

De sidste to uger har været meget travle og jeg har tilbragt rigtig meget tid uden for hjemmet, så jeg har desværre ikke haft tid til at eksperimentere med mad og slet ikke til at lægge det ud på nettet. Så jeg skriver faktisk bare for at sige at jeg stadig er i live.

Og så har jeg lavet en ny permanent side med links jeg selv benytter mig af, bare rolig den bliver længere, jeg kan bare ikke huske siderne før jeg selv har brug for dem.

Vi skrives ved engang i starten af næste uge.

Hov! Jeg glemte vist det vigtigste

Det var egentlig meningen, at den her opskrift skulle være en del af min fake-kød anmeldelse, men midt i kampens hede glemte jeg at putte rejerne i! Ikke desto mindre er det en virkelig lækker, totalt uatentisk, thai-agtig suppe. Portobellosvampene giver en rigtig lækker mættende fornemmelse og jeg skal helt klart begynde at bruge dem til andet end at fylde dem og putte dem på en grill. Selv om det heller ikke er at kimse af.

Klar nudelsuppe i wok med marinerede portobellosvampe og aubergine:

• 2 ‘firkanter’ spinatnudler
• Ca. 2 liter vand eller hvor suppet du nu vil have retten
• Olie
• 2 fed hvidløg, finthakket
• 2 spsk bouillon(jeg bruger vegeta eller herbamare, alt efter pengepungen)
• En tommelfingerlængde ingefær, finthakket eller revet
• 1 lille rød chili af de stærke
• 1-2 gulerødder, i tynde stave
• 4-5 forårsløg, i skiver 
• En håndfuld sukkerærter, i tynde stave
• 2 tsk tørret fennikel
• En god sjat sojasauce
• Lidt æblecidereddike
• Marinerede grønsager:
• 2 portobellosvampe
• ½ lille aubergine, i tykke stave
• 2 dl rødvin
• ½ dl hvidvinseddike eller æblecidereddike for sødme
• 1/4 dl sojasauce
• 1 fed hvidløg, knust
• Salt og peber
• Frisk koriander

 Bland ingredienserne til marinaden sammen og hæld den over portobelloerne og auberginerne i et ovnfast fad. Sørg for at der også kommer marinade ned i svampene. Bland det godt rundt. Skal marinere i 20 minutter og ind i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time overdækket med sølvpapir.

 Steg grønsagerne i olie i ca. 5 minutter og tilsæt så eddike, soja og fennikel. Når det er stegt sammen, hældes vand og bouillon i og  bringes i kog. Simrer i 10 minutter, smages til med salt og peber, hvorefter nudlerne tilsættes og koges møre.

Når auberginen og portobelloerne er færdige, skæres portobellosvampen i skiver.

Det hele serveres i en god dyb skål hvor nudler og grønsager øses op først, derefter suppe til det næsten dækker og de marinerede grønsager lægges ovenpå. Drysses med friskhakket koriander.

Hygge på den nordjyske hede

Efter en lækker ødegårdsferie, rejste vi efter en lille uge hjemme, videre til et sommerhus nordjylland, hvor naturen faktisk er meget lig Blekinge. Derfor skyndte vi os straks ud i skoven, da det havde regnet i siden Sverigeturen og det betyder kantareller! Dem havde vi ledt forgæves efter i Sverige, hvor det jo nærmest havde været tørke op til da og det betyder ingen svampe.

Til gengæld havde vi heldet med os i jylland og vi er efterhånden blevet ret habile svampejægere, så der blev både til at spise på stedet og til at tage med hjem at gemme. Vi besluttede nemlig, at vi ikke kunne spise dem alle, så nu forsøger vi os med lufttørring til de kolde svampefri vintertider.

De friske blev brugt til en klassisk ret, nu veganiseret, flødestuvede kantareller med bacon på ristet brød. Jeg fik desværre ikke nogen billeder af det, da vi åd det hele før jeg kom i tanke om det. Men det er ret simpelt og smager simpelthen så godt at det skal prøves også selvom man ikke kan se hvordan det ser ud!

Flødestuvede kantareller på ristet brød:

• 1 stor håndfuld kantareller
• 6-7 champignoner i skiver
• 1 løg i tern
• 50 gram tofu i tern
• Olie eller margarine
• 1/4 til 1/2 karton soja cuisine
• 2 spsk sojasauce
• Salt og peber
• 2 stk ristet brød

Steg løg og tofu i olie eller margarine på en pande med sojasauce i 5-7 min. til tofuen har fået en god skorpe.  Tilsæt svampene og steg dem til bløde og hæld derefter fløde på. Kog det hele ind og smag til med salt og peber. Hæld over brødet og nyd det.

Noget jeg tit savner som veganer, er at købe en rigtig god kage hos bageren. Min absolut yndlingskage er jordbærtærte og til sidst kunne jeg bare ikke undvære det mere. Så jeg udnyttede tiden i sommerhuset og lavede min egen. Opskriften på bunden har jeg fået fra den berlinske blog  i heart vegan.

Min bagerens veganske jordbærtærte: 

• Bund:
• 300 gram hvedemel
• 100 gram sukker
• 2 tsk bagepulver
• 3 dl sojamælk
• ½ dl olie
• 2 dl vand
• 3 spsk citronsaft
• 1-2 tsk vanillesukker
• Kagecreme*:
• 5 dl sojamælk
• 2-3 spsk majsstivelse
• 100 gram sukker
• ½ vanillestang
• Topping:
• ½ bakke jordbær skåret i skiver
• ½ glas ribsgelé

Bland vådt og tørt i hver sin skål og hæld derefter sammen. Hæld i smurt form og bag i 35-40 minutter ved 180 grader. Når kagen er kølet af, skal det midterste af kagen graves ud, så bunden er tyndere, men efterlad ca. 2 cm af kanten hele vejen rundt.

Bland ½ dl sojamælk med majsstivelse og sæt til side. Kog resten af mælken op under omrøring, sammen medindholdet af vanillestangen plus stangen selv. Når mælken er varm tilsættes sukker og majsstivelseblandingen og mælken bringes igen i kog indtil cremen er tyk. Husk at cremen bliver tykkere når den køler af, så den må godt være lidt flydende når du tager den af blusset. Hvis det bliver ved med at være helt vandet, kan man hælde en smule af cremen i en skål, røre mere majsstivelse i det og hælde blandingen tilbage i gryden. 

For at samle kagen, hælder man først den kolde creme i kagebunden, så det når kanten af kagen. Ovenpå lægger man jordbærrene, jeg tilføjede nogle blåbær som jeg havde fundet i skoven. Ribsgeleen varmes op i en gryde, til det er flydende og hældes forsigtigt over kagen. Hvis det ikke dækker helt, kan man meget forsigtigt vippe kagen så det løber ud de steder der mangler. Lad geleen stivne og server.

 

Jeg har fået af vide at den færdiglavede vanillecreme man kan købe på pulverform er vegansk, så det er jo en mulighed for den dovne kagebager. Men dobbelttjek alligevel, for det har jeg ikke selv gjort. Det skal dog siges at det overhovedet ikke er svært at lave fra bunden. Det kræver sådan set ikke andet end tålmodighed.

Mere mad fra Ødegården

Jeg har lige tilføjet endnu en permanent side på bloggen, kaldet ‘Om at være veganer’, der finder man nogle overvejelser jeg har gjort mig at være veganer med god samvittighed.

For lige at afslutte Sverigefortællingen fra sidst, bringer jeg min fine og meget nemme blåbærlagkage med friskplukkede skovblåbær. Den vandt også fans hos omnivorerne, så det må siges at være en succes!

Og så vil jeg lige tilføje at jeg elsker Sverige! Selv i det mindste supermarked ude på landet har de vegansk cremefraiche, yoghurt, flødeskum og alt andet man lige kunne stå og mangle. Det finder man ikke sådan lige i den danske provins.

Dansk/Svensk blåbærlagkage

• 2 stk lagkagebunde fra denne opskrift
• 1 bæger sojavanilleyoghurt, eller så meget du synes der skal i.
• 1 dåse sojaflødeskum
• 2-300 gram blåbær, helst de vilde

Bland yoghurten med halvdelen af blåbærrene. Når du har skåret lagkagebundene over, så læg den nederste bund tilbage i springformen og fordel yoghurten oven på og luk den derefter med den øverste. På den måde løber alt indholdet ikke ud til siderne. Stil i køleskab til den skal serveres. Lige før den skal skæres, tager man kagen ud af springformen, sprøjter flødeskummen op af siderne og fordeler resten af blåbærrene på toppen.